Livsfarligt skroteventyr

Krav mod skrotfirma efter stormkaos i Frederikshavn

Borerig mistede helikopterdæk – nu ruller erstatningskrav mod M.A.R.S.


Opdateret kl. 20:01

De skader, som skibet Zafiro Producer forårsagede i Frederikshavn Havn under en storm i efteråret 2023, mens det lå til skrotning hos Modern American Recycling Services, Europe A/S (M.A.R.S), fortsætter med at skabe dønninger i vandet.

Ifølge mediet Danish Offshore Industry har virksomheden Noble Drilling stævnet M.A.R.S. med krav om en millonerstatning, efter at Noble Drillings borerig, Noble Resilient, fik revet sit helikopterdæk komplet af, mens Zafiro Producer drev hjælpeløst rundt i havnebassinet.

Ifølge Danish Offshore Industry modtog S- og Handelsretten i København en stævning fra Noble Drilling 24. oktober.

Stævningen bekræftes af M.A.R.S.’ CEO Kim Thygesen.

Han vil ikke sætte tal på det beløb, virksomheden er blevet stævnet for. Men han afviser, at beløbet er i en størrelsesorden, der truer M.A.R.S.' eksistens i Frederikshavn. 

- Stævningen kommer ikke til at jævne os med jorden, så den får den ingen betydning, siger han til doi.dk

Siden Zafiro Producer rev sig løs og drev ind i Noble Resilient, er Frederikshavn Havn gået fra at være kommunal selvstyrehavn til at være en kommunal havn med en gæld på cirka 1,7 mia. kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden