Mindre brand i strømskab drillede i Strandby
Frederikshavn Forsyning er i gang med at få strømmen tilbage til berørte husstande
STRANDBY: Kort efter kl. 7 torsdag morgen betød en mindre brand i et strømskab på Klitvej i Strandby, at der blev lukket for elektriciteten til en række husstande i byen nord for Frederikshavn.
Ifølge Nordjyllands Beredskab blev branden dog hurtigt slukket, og Frederikshavn Forsyning er i fuld gang med et genetablere strømmen til de berørte boliger, så der igen kan tændes for kaffemaskiner, vaskemaskiner og hvad der de daglige rutiner ellers byder på.