Politiarbejde

Ældre kvinde fundet død i lejlighed

Politiet undersøger i øjeblikket et dødsfald i Frederikshavn


Opdateret kl. 15:50

Opdateret med informationer fra Nordjyllands Politi.

FREDERIKSHAVN: En ældre kvinde i 60'erne blev torsdag formiddag fundet død i en lejlighed på Rådhus Allé i Frederikshavn.

Politiet har efterforsket omstændighederne omkring dødsfaldet, men der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse.

Nordjyllands Politi er stadig til stede i området for at gennemføre nogle undersøgelser.

- Disse undersøgelser skal endeligt fastslå dødsårsagen, skriver politikommissær Carsten Straszek fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen klokken 10.49, hvor hjemmeplejen fandt den ældre kvinde død.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Gå til relaterede emner

Forsiden