Motorer er mildest talt ikke ubekendte for skagboer
MASKINER: Tidligere gymnasielektor Peter Michael Lauritzen har meninger om alt mellem himmel og jord, og det skal være ham så vel forundt at besidde en viden, som det kun er få andre beskåret.
I Nordjyske 7. august harcelerer han over Henning Kjeldsens nybyggeri i Skagen, og undres i den forbindelse over, hvad motorer dog kan have med Skagen at gøre.
I al stilfærdighed er Skagen en by, som primært baserer sig på fiskeri og skibsbyggeri. Byens fiskerflåde har i 150 år været forsynet med motorer, så der er naturligvis i årtier blevet produceret, installeret og vedligeholdt materiel, så fiskerflåden kunne fungere.
Andersen & Sørrig, Skagen Motorværksted, Grenen Maskinfabrik, Thorhauges Maskinværksted, Maskinværkstedet Nordøst, Andreas Jensen & Sønner, Larsen & Rathje, som producerede den populære motor "Lille Skagen", Peter Larsens Maskinfabrik og Nordtek A/S for blot at nævne de vigtigste.
I dag klarer Karstensens Skibsværft selv at montere de motorer, der skal til, men der er stadig masser af folk i byen, som har fingre i maskinolien.
Fremdrivningsmidler for fiskefartøjer er mildest talt ikke ubekendte for skagboer - men åbenbart for Peter Michael Lauritzen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.