Planlagt byggeri

Naboer siger nej til kolos med 10 meter høje facader

Men politikere synes, det er en god ide med nyt padelcenter i Skagen

Henrik Geisler og Allan Kolbro Nielsen på grunden, hvor de vil bygge padelcenter. Arkivfoto:  Peter Jørgensen
Henrik Geisler og Allan Kolbro Nielsen på grunden, hvor de vil bygge padelcenter. Arkivfoto: Peter Jørgensen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:56

SKAGEN: Naboer til Nordmarksvænget 1 i Skagen er grundigt at trætte at få udsigt til en bygningskolos med 10 meter høje fademure og med solceller øverst oppe på det flade tag.

Men sådan bliver det nok alligevel, for Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg anbefaler byrådet at vedtage en lokalplan, som giver Henrik Geisler og Allan Kolbro Nielsen mulighed for at bygge et nyt padelcenter på grunden, som de købte sidste år af kommunen.

Padel er en særlig form for tennis og en sport, som er i hastig vækst.

Padelcentret kommer til at ligge i et erhvervsområde ved rundkørslen på Buttervej og tæt på boliger til to sider.

Naboerne forudser skyggegener fra den høje bygning og støj fra øget trafik i området. Andre peger på, at der allerede er rigeligt udbud af fitness- og motionscentre i Skagen.

Formand for plan- og miljøudvalget Peter Sørensen (V) mener, padelcentret fører til en visuel forbedring af området.

- Grunden ser ud som om den er blevet brugt til at smide jord på, når man ikke vidste, hvad man ellers skulle gøre med den.

Flere naboer har gjort indsigelse mod lokalplanen med henvisning til, at en grundvandsænkning, som er nødvendig ved opførelse af den store bygning, kan føre til sætningsskader på deres huse.

Et flertal i udvalget, socialdemokraterne, anbefaler, at lokalplanen med mulighed for at bygge i 10 meters højde og sætte solpaneler i to meters højde på taget, mens Venstres to medlemmer af udvalget vil begrænse totalhøjden til 10 meter.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden