Narkopåvirket og fuld: Kørte frontalt ind i modkørende bilist

Kvinden er formentlig udenfor livsfare, men er i løbet af natten blevet undersøgt 

ÅLBÆK:En 58-årig kvinde blev kort efter midnat natten til onsdag kørt til sygehuset efter et trafikuheld midt i Ålbæk.

Kvinden kom kl. ca. 0.25 kørende i sydlig retning ad Skagensvej, da hun er ud for Vibevej i Ålbæk mødte en modkørende bil, der pludselig trak over i hendes vejbane. Her stødte de to biler frontalt sammen.

Den modkørende er ifølge Nordjyllands Politi en 25-årig mand fra lokalområdet, som er mistænkt for at være påvirket af både alkohol og narkotika. Herudover har han ikke noget kørekort.

Manden er anholdt og har afgivet en blodprøve.

Kvinden blev kørt som et traume-kald til sygehuset, og er ifølge Nordjyllands Politi formentlig udenfor livsfare. Hun er i løbet af natten blevet scannet og behandlet for skaderne efter uheldet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.