Nordjysk biograf har Danmarks største lærred og den sejeste lyd

Palads Teatret i Frederikshavn åbner i helt ny bygning med topmoderne udstyr

Rasmus Sørensen og Jens Erik Svendsen er med til den allerførste filmforevisning i den topmoderne biograf Palads Teatrets store sal.
Rasmus Sørensen og Jens Erik Svendsen er med til den allerførste filmforevisning i den topmoderne biograf Palads Teatrets store sal. Foto: Henrik Louis

Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:59

FREDERIKSHAVN: 7. april 2022  er historisk i Frederikshavn.  Den allerførste film vises for gæsterne i den spritnye biograf Palads Teatret.  

Gæsterne er ved at finde deres pladser. I alt er der 208 pladser i den største sal. Foto: Henrik Louis

Der er fire sale, og vi er i den store sal.

Man kan komme ind i biografsalene via et plateau på første sal, hvor man kan kigge ned på foyeren. Foto: Henrik Louis

 "Fantastiske Skabninger: Dumbledores hemmeligheder" med Mads Mikkelsen på rollelisten toner frem på det kæmpestore lærred. Palads Teatret har Danmarks største Cinemascopelærred. Lyden er også noget særligt. Ingen andre biografer i Nordjylland har Dolby Atmos, som er mere end surround, lyden kommer også nedenunder og lige over vores hoveder.

Vi har sat os godt til rette i de nye stole, som der også er Danmarkspremiere på. Biografen har investeret i fire helt nye stoletyper på det danske marked.  Og lidt sjovt så er der kæreste-chaiselonger på første række. Altså dobbeltsæder, hvor man kan sidde tæt.

Der er ingen grund til at være bekymret for, at du generer de andre på rækken. Foto: Henrik Louis

Vi har fået plads i den øvre del af salen. Nordjyske har inviteret to gæster, som ved noget om lyd og billeder, med i biografen. 

Tjek på lyd

Rasmus Sørensen bor i Frederikshavn og arbejder professionelt med lys og lyd i Profox, Svenstrup, som står for teknisk udstyr til en række store koncerter og events. Han er uddannet eventtekniker på EUC Nord, hvor  lyd er en vigtig del af uddannelsen.

Rasmus Sørensen forrest og Jens Erik Svendsen er overvældet over deres besøg i Palads Teatret. Tænk at Frederikshavn har fået sådan en biograf. Foto: Henrik Louis

Jens Erik Svendsen, Frederikshavn, er sådan rent personligt meget interesseret i lyd og teknikken i salen og går jævnligt i biografen.  Derfor vil vi gerne høre, hvad de mener om Palads Teater anno 2022.

- Det er overvældende. Helt vildt, at vi har fået sådan en biograf i Frederikshavn, siger de.

Jens Erik Svendsen er kommet i den gamle Palads, og kalder den nye for et kvantespring. Virkelig gode forhold og rart, at der er så god plads mellem rækkerne.

Lydkenderen Rasmus Sørensen, er imponeret over, at biografejerne er gået all in og har besluttet sig for Dolby Atmos i to af salene.

Benplads i særklasse

Kris Søgaard Pedersen driver Palads Teatret sammen med sin kone Sofia Rafn, og de har lavet den helt store research rundt om i Danmark og udlandet for at finde inspiration til den nye biograf.

Kris Søgaard Pedersen og Sofia Rafn driver den nye biograf, og er gået efter at skabe den biograf, de selv gerne vil besøge. Foto: Kim Dahl Hansen

De har tidligere fortalt hvordan, at de har ønsket at skabe et biografmiljø, som de selv ville føle sig godt tilpas i. At skabe en helt unik biografoplevelse i Nordjylland.

Oplevelsen starter i det øjeblik, du åbner døren og kommer indenfor.

- Ude fra ser bygningen almindelig ud, men den kan noget indvendig for eksempel med små hyggelige kroge og samtidig masser af luft, forklarer Jens Erik Svendsen, der er uddannet bygningsingeniør.

Det letbuede lærred virker helt vildt stort inden filmen er i gang. Men da Mads Mikkelsen og Jude Law toner frem, får jeg en fornemmelse, at de er lige her foran mig, nærværende uden at være for tæt på. Det er stort på den gode måde.

Forhold passer til Frederikshavn

Og biografparret har ramt spot on, hvis du spørger biografentusiasten Emil Smed, der bobler af begejstring, da han første gang ser forholdene i sal 2.  Han kender biograferne i både Hjørring og Aalborg, og Frederikshavns nye biograf er bare bedre.  

- Her er tænkt på, hvordan godt det føles, at være i biografen sammen med andre, hvor salen virker fyldt. De har valgt at have færre pladser i salene end andre biografer, jeg har været i. Det er en god løsning, fordi det kommer til at føles, at vi er mange i biografen.  Det er godt tænkt, siger han og kigger på gulvet foran rækkerne.

Indbudte gæster får lov til at se biografen inden der vises film. Her er det Emil Smed og Joachim Larsen i sal 2. Foto: Kim Dahl Hansen

-  Hvor er her meget benplads. Nu kommer man aldrig til at forstyrre dem på rækken, når man skal forbi. 

Der er virkelig plads mellem rækkerne. Desuden kan man slet ikke se hovederne af dem på rækken foran. Foto: Kim Dahl Hansen

Man har også armlæn helt for sig selv. Jeg håber virkelig folk vælger at køre til Frederikshavn, for den her biograf er 2.0 udgaven af de moderne biografer, siger han.

Den største sal har plads til 208 personer, mens sal to og tre har plads til henholdsvis 110 og 65 personer. Sal fire er der plads til 33 personer og den bliver velegnet til private arrangementer og nichefilm.

Palads har fire sale. Her er vi i sal 2, der har 110 stole. Og se lysdekorationerne på væggen, Der er tænkt på alle detaljer for at skabe en magisk filmoplevelse. Foto: Kim Dahl Hansen

Lys i biografmørket er  der også  tænkt på med bordlamper.

Diskret lys, så du kan finde slikposen på bordet. Foto: Kim Dahl Hansen

Stolene er også de første af sin slags i Danmark i præcis den her funktion, hvor man kan ligge ned, hvis man synes.

Biografdirektør Kris Søgaard Pedersen har lige tid til at vise, hvor godt man sidder i det nye Palads. Foto: Kim Dahl Hansen

I det hele taget er der så meget at opleve i den nye biograf, og så har vi slet ikke været inde på selve filmene. Dem er der masser af de kommende dage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden