Arbejdsmiljø

En 29-årig nordjyde i kritisk tilstand efter ulykke tirsdag - firma involveret flere gange

Ung thybo alvorligt kvæstet, da kran væltede

Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 10:00

En 29-årig mand fra Thisted blev tidligt tirsdag morgen alvorligt kvæstet ved en ulykke på en byggeplads i Ikast, da en stor kran fra firmaet NH Løft i Østervrå væltede.

Da kranen væltede, tog den et betonelement med sig i faldet, som derefter væltede en lift med den 29-årige betonmontør. Den 29-årige mand blev slynget ud af liften.

Da politi og ambulancereddere ankom, var manden bevidstløs.

- Han er i kritisk tilstand, og politiet eskorterede ambulancen til sygehuset i Skejby, oplyste vagtchef Andreas Andersen fra Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag. 

Senere tirsdag lød meldingen, at den 29-åriges tilstand fortsat er kritisk, men at han er uden for livsfare.

De pårørende er underrettet.

Ikke første gang

Det er firmaet NH Løft i Østervrå, som ejer kranen. Og det er ikke første gang, at en kran fra firmaet vælter.

Det er sket tre gange det seneste halvandet år, skriver TV Midtvest.

De to forrige episoder var:

21. december 2022: Her væltede en af NH Løfts mobilkraner i forbindelse med et byggeri i Viborg. En 55-årig mand til skade og brækkede armen, da underlaget under kranen gav efter, og kranen væltede.

Det resulterede i et strakspåbud fra Arbejdstilsynet.

18. januar i år:  Her gik det galt i Thyborøn, hvor en kran fra NH Løft væltede om på siden og ned over en anden kran fra Th. Thomsen fra Thisted, men ingen personer kom dengang til skade.

Det fik efterfølgende Arbejdstilsynet til at udstede to strakspåbud til NH Løft. Tilsynet mente, at medarbejderne var blevet udsat for betydelig fare.

Ikke yderligere kommentarer

NH Løft skrev i en mail til TV Midtvest tirsdag:  "Vi er i dag væltet med en kran ved et byggeri i Ikast. Vores fokus er på de tilskadekomne, og vi har ikke yderligere kommentarer. Vi samarbejder naturligvis med de pågældende myndigheder."

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden