Nordjyske mener: Fremtidens Nordjylland har brug for, at flere gør som Mette
I flere år har Mette Hardam været træt af udsigten til resterne af et nedbrændt hus. Men i stedet for kun at se passivt til og brokke sig har hun taget sagen i egen hånd
Mette Rask Bentzen, redaktionschef, Nordjyske. Foto: Lars Pauli
Mette Hardam fra Lyngså har købt et nyt hus. Ikke for at bo i det, men for at sikre sig, at det bliver jævnet med jorden.
Huset er nemlig et bombekrater med smadrede vinduer og afpillet, forkullet tag, der afgiver en sødlig og kvalmende lugt, når det regner.
Sammen med områdets beboere har Mette Hardam i mere end tre år været vidne til brandtomten på Østkystvejen og forsøgt at få ejeren til at rydde op - uden held.
Den bedste løsning vil ifølge Mette Hardam være, at en del af forsikringssummen til husejerne tilbageholdes efter en brand og bruges til en efterfølgende nedrivning eller oprydning.
Den lovændring er dog en sag for Folketinget, og mens der ventes på den, har hun selv taget aktion og købt ejendommen på tvangsauktion, så der kan blive ryddet op.
Og lad os endelig dvæle ved det initiativ. For netop det selv at tage sig af problemer - hvis man har mulighed og ressourcer - bliver endnu mere nødvendigt i fremtiden.
Tiden, hvor vi kunne læne os tilbage og forvente, at vores velfærdssamfund tog sig af alle vores fælles problemer, er slut. Kommunerne fattes penge - hvert eneste år hører vi om nye besparelser, og her i Nordjylland er vi især ramt.
I nutidens velfærdssamfund skal der rundt regnet tre danskere i arbejdsstyrken til at forsørge tre uden for arbejdsmarkedet. Men flere fremskrivninger viser, at den ratio om nogle år vil komme under yderligere pres.
Vi bliver altså færre skatteydere til at betale de stigende omkostninger til sygehuse, folkepension, efterløn og pleje. Hvis der skal være råd til kerneopgaverne, kan vi derfor ikke længere regne med, at vores fælles kasse også har ressourcer til at klare alle de andre opgaver, som er rare at få løst.
Den skandinaviske velfærdsmodel er stærkt misundt rundt i verden – hvis den fortsat skal være det, så må vi ikke læne os forkælede tilbage i forventningen om, at andre tager affære.
Velfærdssamfundets guldalder er for længst forbi, og vi er nødt til at indstille os på, at vi fremover kommer til at tage os af flere opgaver hver især.
Et fremtidigt succesfuldt fællesskab kræver en individuel indsats af dig og mig, og vi må derfor bestræbe os på at have blik for, hvad vi selv kan bidrage med.
Præcis som Mette fra Lyngså har gjort.
