Nu har byen snart det hele: Mesterlige kager, sjove konkurrencer og hyggeligt samvær

Østervrå er klar til byfest lørdag 10. juni

Et af de helst store trækplastre ved byfesten i Østervrå er Rosa Kildahl, der er kendt fra "Den Store Badedyst" - og i øvrigt også en række andre tv-programmer.  <i>PR-foto</i>

Et af de helst store trækplastre ved byfesten i Østervrå er Rosa Kildahl, der er kendt fra "Den Store Badedyst" - og i øvrigt også en række andre tv-programmer.  PR-foto

ØSTERVRÅ:Østervrå er en by, der har alt.

I hvert fald lige så snart kalenderen siger 10. juni 2023. 

Lørdag 10. juni bliver der nemlig arrangeret en storstilet byfest i Østervrå, og det har faktisk været omtrent det eneste, som byen hidtil har manglet. I hvert fald i optikken hos arrangørerne af byfesten, for de skriver nemlig sådan her:

"Østervrå er en by i udvikling. Der er nye udstykninger af grunde, der er en del lejeboliger, der er masser af villakvarterer både nyere og ældre. En by der rummer mange muligheder, for en såkaldt ”landsby”. Vi har vores egen svømmehal med bibliotek, sportshal, motionscenter og et kulturcenter, hvor der ofte er masser af aktivitet fra det meget aktive foreningsliv. Vi har en fuld integreret daginstitution med special dagtilbud og en fuldt integreret folkeskole op til 9. klassetrin. Vi har et forretningsliv i byen, som trods byens størrelse harmonerer flot. Det er en by, der har næsten alt, både kendisser og lokalpolitikere - bare ikke en byfest…".

Det startede i Strømgade

Idéen, om at der nu skal være byfest, blev fostret i Strømgade i Østervrå. Her er ægteparret Marianne og Nikolaj Wael naboer med Elin og Peter Karlsen.

- Vi sad i et hyggeligt og festligt lag, hvor vi snakkede om, at det var lidt ærgerligt, at der ikke var en byfest, som samlede byen. Og det endte faktisk med, at den tanke blev omsat til handling. Så vi var nogle frivillige, der tog fat i handels- og erhvervsforeningen i byen, for at høre om de ville lægge navn til festen, hvis vi var primus motorer på den. Og det ville foreningen gerne, forklarer Marianne Wael.

De to nabopar gik derfor ind i det konkrete arbejde, som andre siden har koblet sig på. Det er nu efterhånden et års tid siden, at den oprindelige idé blev fostret - og lige om lidt bliver den altså så til virkelighed.

Det er en gruppe lokale ildsjæle, der står bag arbejdet med at etablere en byfest. i festudvalget sidder Peter og Elin Karlsen - Kirstine Brandt - samt Nikolaj og Marianne Wael. <i>Privatfoto</i>

Det er en gruppe lokale ildsjæle, der står bag arbejdet med at etablere en byfest. i festudvalget sidder Peter og Elin Karlsen - Kirstine Brandt - samt Nikolaj og Marianne Wael. Privatfoto

- Vi synes jo, at der er mange sociale ting, der er forsvundet - specielt efter corona-perioden. Så vi vil gerne lave en hyggelig begivenhed, som er en heldagsfest for både store og små, forklarer Marianne Wael.

- Vi er i et mindre samfund, hvor der er rigtigt mange tilflyttere, og vi synes, at det er vigtigt, at vi viser dem, hvad byen egentlig har at byde på. Og vi synes også, at der vigtigt, at byens borgere kan samles om andet end fodbold og håndbold - og hvad samler egentlig folk bedre end en rigtig byfest, spørger Marianne Wael.

Lokal mesterbager skal kåres

Et af de helst store trækplastre ved byfesten er Rosa Kildahl, der er kendt fra "Den Store Badedyst" - og i øvrigt også en række andre tv-programmer. Rosa Kildahl skal - sammen med borgmester Birgit S. Hansen - være dommer i dagens lokale bagekonkurrence, "Østervrås Mesterbager". Rosa Kildahl holder efter kåringen også et foredrag i Østervrå.

Rosa Kildahl skal være dommer i dagens lokale bagekonkurrence, "Østervrås Mesterbager" - og hun holder i anledningen også et foredrag i Østervrå. <i>PR-foto</i>

Rosa Kildahl skal være dommer i dagens lokale bagekonkurrence, "Østervrås Mesterbager" - og hun holder i anledningen også et foredrag i Østervrå. PR-foto

Byfesten kommer dog også til at byde på mange andre aktiviteter. Der bliver eksempelvis et ræs mellem hjemmebyggede sæbekassebiler, der bliver et trailermarked med genbrugsguld, og så står de lokale spejdere blandt andet også for pandekagebagning.

Om aftenen bliver der så fest på Østervrå Naturcampingplads, hvor der er spisning efterfulgt af musikalsk underholdning ved SmokeHouse.

- Vi har forsøgt at strikke et program sammen, hvor vi appellerer til alle. I løbet af dagen vil der være konkurrencer for hele familien og om aftenen bliver der så fest for de voksne. forklarer Marianne Wael.

- Det er årtier siden, at der sidst har været byfest i Østervrå, og vi tror, at det gavner byen, at der nu igen kommer sådan et arrangement. Vi vil gerne vise, hvad det er for en by, vi bor i - og hvad den har at tilbyde.

Du kan læse meget mere om arrangementet på Facebook under gruppen "Østervrå Byfest".

Program for Østervrå Byfest - lørdag 10. juni 2023

  • Kl. 11.00: Åbningstale ved lokalpolitiker Lone Haugaard
  • Kl. 11.30: Sæbekasseløb med hjemmebyggede biler
  • Kl. 11.30-13.30: Ansigtsmaling.
  • Kl. 11.00-15.00: Salg af ænder til andeløb.
  • Kl. 13.15: Indlevering af kager i teltet til ”bagedysten”
  • Kl. 13.30: Bagekonkurrence - med Rosa Kildahl og borgmester Birgit Hansen som dommere.
  • Kl. 14.15: Foredrag med Rosa Kildahl. (Kun ved billettilmelding 125,- kr. inkl. kaffe og kage).
  • Kl. 15.00: Sidste frist for køb af ænder til andeløb – ænderne sættes i vandet.
  • Kl. 15.30: Sækkevæddeløb
  • Kl. 16.45: Vinder af Andeløb udtrækkes
  • Kl. 17.00: Pladsen lukker for aktiviteter
  • Kl. 18.00: Fest i markedsteltet. SmokeHouse spiller op til dans. (Kun ved billettilmelding - 275,- kr. inkl. buffet).
  • I gennem hele dagen er der flere aktiviteter, der er åben hele dagen (Guldgraveri for de mindste - tombola - det muntre køkken - lokalhistorisk udstilling i samarbejde med PixelArt - salg af øl, vand og pølser - vaffel/pandekagebagning ved Baptistspejderne - tovtrækkerikonkurrencer - sømblok-konkurrencer - "ølgalgen" - petanque - trailer-loppemarked (husk tilmelding forud 50,- pr. trailer).

Der er lavet et logo for byfesten i Østervrå <i>PR-foto</i>

Der er lavet et logo for byfesten i Østervrå PR-foto

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.