Byfornyelse

Nye boliger i centrum: Grim facade skal væk

Udvalg vil fravige krav om butik i stueplan

Den tidligere elektronik- og hvidevareforretning ved Krystaltorvet har stået tom længe. Privatfoto
Den tidligere elektronik- og hvidevareforretning ved Krystaltorvet har stået tom længe. Privatfoto

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:56

SÆBY: En tom og trist butiksfacade i Sæbys midtby kan formentlig snart skiftes ud med boliger. Det drejer sig om Ole Rørbæk Jensens tidligere hvidevare- og elektronikforretning ved Krystaltorvet, som har stået ubenyttet i årevis.

Frederikshavn Kommunes plan- og miljøudvalg har godkendt, at et selskab, som er potentiel køber til forretningsejendommen og den tilstødende boligejendom med facade mod Søndergade, udarbejder ny lokalplan for området.

Den ny lokalplan skal ophæve bestemmelsen om, at der skal være butik eller restaurant i stueplan ud mod Krystaltorvet.

Den kommende ejer vil i stedet rydde hele området og opføre en ny boligejendom i 3 1/2 etager ud mod Krystalgade og en anden, lidt mindre, ud mod Søndergade.

Ansøgeren har til kommunen fremsendt tegninger med skitser til nyt byggeri i købstadsstil med kviste, dannebrogsvinduer og tegltag.

Et enigt udvalg gav lov til at udarbejde ny lokalplan.

- Vi mener ikke, der længere er baggrund for at fastholde butikskrav i den del af byen, siger udvalgsformand Peter Sørensen (V).

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden