Scandinavian Star: Nu er der nyt
Søfartsstyrelsen kunne have skabt bedre overlevelseschancer ved Scandinavian Star-ulykke, vurderer taskforce - til gengæld er økonomisk motiv ikke sandsynligt
Opdateret kl. 17:18
Passagererne ville have haft bedre chancer for at overleve branden på færgen Scandinavian Star i april 1990, hvis Søfartsstyrelsen havde lavet en såkaldt havnestatskontrol af færgen.
Det vurderer en specialgruppe - kaldet Scandinavian Star Task Force - som i 2021 blev nedsat for at lave en uvildig undersøgelse af tragedien, der kostede 159 mennesker livet. Denne taskforce havde først fokus på efterforskningen af sagen og blev senere bedt om også at se på Søfartsstyrelsens rolle.
Fredag eftermiddag kom konklusionen, og heri står der således om havnestatskontrollen:
- Det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.
Redegørelsen, som altså blev offentliggjort fredag eftermiddag, danner grundlag for en høring på Christiansborg onsdag 18. september. De følgende to dage har Scandinavian Star Task Force inviteret pårørende til møder i København, hvor konklusionerne bliver gennemgået.
En havnestatskontrol er en inspektion af et skib, som skal sikre, at det overholder internationale standarder for sikkerhed og arbejdsforhold.
Taskforcen har interviewet tidligere kaptajner, førstestyrmænd på færger, tidligere skibsinspektører fra Søfartsstyrelsen og ledelsespersoner fra færgerederier.
Den samlede vurdering på baggrund af de 32 interviews og skriftligt datamateriale er, at hvis en skibsinspektør havde foretaget kontrollen, havde inspektøren lagt mærke til en række mangler.
Det ville i sidste ende have medført, at man formentlig havde lavet en brandøvelse, som havde rustet besætningen bedre til at håndtere branden, lyder det.
"Scandinavian Star" brød i brand om natten 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn.
482 besætningsmedlemmer og passagerer var om bord på færgen. 158 af dem mistede livet ved branden. Yderligere én døde senere af sine kvæstelser.
Efterforskningen har vist, at ilden opstod flere forskellige steder på færgen, og at der dermed sandsynligvis var tale om en påsat brand.
Norsk politi gav en dansk lastbilchauffør, der selv omkom i branden, skylden. Men anklagen blev efterfølgende trukket tilbage.
Sikkerheden om bord på "Scandinavian Star" blev kritiseret, da det kom frem, at personalet hverken havde holdt brandøvelser eller var blevet instrueret i sikkerhedsudstyret.
Kaptajnen, rederen og direktøren blev i 1993 dømt for overtrædelse af loven om skibes sikkerhed.
Pårørende til ofrene har kritiseret efterforskningen og mener, at branden var et forsøg på forsikringssvindel.
I februar 2016 påstod den tidligere danske hovedundersøger af katastrofen, Flemming Thue Jensen fra Søfartsstyrelsen, - efter 26 års tavshed - at to fra besætningen stod bag branden.
Og Knud Skaareberg Eriksen, tidligere chef i Søfartsstyrelsens opklaringsenhed, fortalte i februar 2016, at han tilbage i 1990 oplyste fire navne på besætningsmedlemmer, der kunne være ansvarlige for branden.
I august 2016 offentliggjorde norsk politi en rapport om skibsbranden.
Politiet konkluderede i den forbindelse, at det endnu var uvist, hvem gerningsmanden eller gerningsmændene bag branden var.
I 2015 igangsatte det norske Storting en officiel kommission, der skulle undersøge omstændighederne omkring branden. Den fandt ingen beviser for, at branden skyldtes sabotage.
I 2021 besluttede et overvældende flertal i Folketinget, at ulykken skulle undersøges af en uvildig arbejdsgruppe. Denne gang med fokus på ejer- og ikke mindst forsikringsforholdene.
Inden rapporten fra den uvildige taskforce var færdig, konkluderede en anden undersøgelse, der var igangsat af Erhvervsministeriet, at Søfartsstyrelsen skulle have foretaget en såkaldt havnestatskontrol af færgen i 1990.
Hvor undersøgelsen fandt, at kontrollen af certifikater skulle have fundet sted, fandt undersøgelsen, at styrelsen efter gældende praksis ikke burde have været synet. Dermed blev det konkluderet, at Søfartsstyrelsen ikke brød loven ved ikke at syne skibet.
I august 2023 blev den tidligere nedsatte taskforces mandat udvidet til også at undersøge, hvordan hændelsesforløbet omkring branden havde udviklet sig, hvis Søfartsstyrelsen havde lavet den kontrol, som blev påpeget undladt i Erhvervsministeriets undersøgelse.
Fredag den 13. september 2024 er taskforcens undersøgelse færdig. Her konkluderes det blandt andet, at hvis Søfartsstyrelsen havde foretaget en såkaldt havnestatskontrol kunne det have mindsket ulykken.
Derudover fandt taskforcen ikke et økonomisk motiv for at sætte ild til færgen. Blandt andet da salgsprisen og dermed forsikringssummen stemte overens med andre færger i markedet på samme tidspunkt.
Ritzau, norsk politi, taskforce-redegørelsenForuden at undersøge Søfartsstyrelsen rolle har taskforcen også undersøgt teorien om økonomisk motiv.
Der har blandt andet været teorier om, at færgen var handlet til overpris og derfor var overforsikret.
Vurderingen fra taskforcen lyder dog, at den pris, køber og sælger aftalte, svarer til prisen på tilsvarende færger med tilsvarende funktioner på samme tidspunkt.
Foruden det har taskforcen også undersøgt indgåede forsikringsaftaler, kaskoforsikringssummer og sælger og købers økonomiske interesser og konkluderer, at et økonomisk motiv ikke er sandsynligt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
