Østervrå-familie jubler over lempelser: Lisbeths telefon har bimlet i en time

Lempelserne i de syv nordjyske kommuner udløste god vin og legeaftaler

Jesper Hejlesen, Lisbeth Jensen og deres tre sønner Viktor på 1, Marius på 6 og Anton på 9 glæder sig over, at deres hverdag bliver lettere med de lempede restriktioner, som betyder, at børnene kan komme i skole og dagpleje, så begge forældre kan tage på arbejde uden bekymringer. Foto: Torben Hansen

Jesper Hejlesen, Lisbeth Jensen og deres tre sønner Viktor på 1, Marius på 6 og Anton på 9 glæder sig over, at deres hverdag bliver lettere med de lempede restriktioner, som betyder, at børnene kan komme i skole og dagpleje, så begge forældre kan tage på arbejde uden bekymringer. Foto: Torben Hansen

ØSTERVRÅ:- Hvis ellers vi forstår det rigtigt, så er vi tilbage ved det normale.

Udsigten til, at den ugegamle spændetrøje omkring syv nedlukkede nordjyske kommuner bliver løsnet fra mandag, blev fredag aften modtaget med glæde, god vin, knus og kram hos Jesper Hejlesen og Lisbeth Jensen på Koldbrovej udenfor Østervrå.

Som NORDJYSKE kunne fortælle fredag, var parrets hverdagsliv gået totalt i hårdknude under den hårde nedlukning, som betød, at deres tre drenge ikke længere kunne komme i skole og blive passet i Østervrå, som de plejer.

Familien bor tæt på grænsen mellem Brønderslev og Frederikshavn Kommuner. Deres bopæl ligger i Brønderslev, mens børnenes skole, Torslev Skole i Østervrå, ligger i Frederikshavn Kommune. Det samme er tilfældet for den mindstes dagpleje.

Flere af de hårde restriktioner, som gjaldt indtil fredag aften kl. 18, betød, at de tre drenge - Viktor på 1 år, Marius på 6 og Anton på 9 år - måtte holdes hjemme, hvilket var stærkt problematisk, fordi begge forældre fortsat skal passe arbejde i Hjørring.

De bekymringer forsvandt som dug for solen fredag aften.

- Der er en anden stemning i huset og en hel del færre bekymringer. Der er blevet åbnet en god flaske vin, fastslår Jesper Hejlesen.

Allerede under pressemødet begyndte familiens telefoner at ringe.

- Lisbeths telefon har bimlet uafbrudt i en time. Den store har allerede ringet til sine venner og lavet aftaler for næste uge. Vores dagplejenmor har skrevet, og den mellemstes klasselærer skrev fem minutter efter, det blev sagt på tv. Det har berørt mange, konstaterer Jesper Hejlesen.

Som NORDJYSKE skrev fredag, bor 58 elever i Frederikshavn Kommune i en nabokommune, mens 56 elever, der bor i Frederikshavn Kommune, går i skole i en nabokommune.

- Vi har snakket med en del af dem, og det har fyldt enormt meget, siger

Hvad tænker du om, at de nu lemper på restriktionerne?

- Jeg tror, det er kommet bag på beslutningstagerne, at det har berørt os og mange andre på den her måde, at de lukkede kommunerne så hårdt ned, som de gjorde. Og så tror jeg - det håber jeg da - at demokratiet har sejret lidt, ved at vi har råbt vagt i gevær. Det bilder jeg mig da ind, siger Jesper Hejlesen, som ikke fortryder, at familien nåede at indvi NORDJYSKE's læsere i sine frustrationer.

- Det var ren afmagt, at vi råbte op til jer.

Og nu kigger I ind i en anden virkelighed fra mandag morgen?

- Det gør vi allerede fra i aften, siger en glad og meget lettet Jesper Hejlesen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.