Tyveri

Opdagede ikke tyveri: Pludselig blev der hævet penge på ældre kvindes konto

To kvinder har været udsat for episoder, der kunne tyde på, at en listetyv er på spil

Pressefotograf Claus Søndberg

VENDSYSSEL: Der kan være en listetyv på spil i Vendsyssel. Mandag fik Nordjyllands Politi i Frederikshavn to anmeldelser, der kan pege i den retning, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

I Hjallerup blev en 81-årig kvinde fra Hjallerup mandag kontaktet af sin bank, der kunne fortælle, at der var hævet penge på hendes konto.

Men det var ikke hende, der havde hævet pengene, og da hun begyndte at gå sit hjem igennem, fandt hun ud af, at hendes kreditkort manglede sammen med nogle smykker.

Den ældre kvinde havde ikke opdaget, at der havde været tyveri fra hendes hjem, men kom frem til, at det måtte være sket mellem 17. marts og 25. marts, fortæller Peter Skovbak.

Mand stod i køkkenet

Mandag formiddag blev overraskede en 88-årig kvinde i Østervrå en mand, der pludselig stod i hendes køkken.

Manden spurgte, om han måtte låne toilettet. Det fik han lov til, og efterfølgende forsvandt han fra kvindens lejlighed.

Umiddelbart uden at tage noget, fortæller Peter Skovbak.

Manden beskrives som lys i huden, og han talte engelsk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden