Valg

Optællingskoks: 876 stemmer er røget over i den forkerte blok

Enhedslisten fik ved en fejl Danmarksdemokraternes stemmer - og omvendt - da stemmerne til folketingsvalget skulle indberettes for Sæby i Frederikshavns Kommune

Inger Støjbergs parti har fået flere stemmer i Frederikshavn Kommune end først antaget.
Inger Støjbergs parti har fået flere stemmer i Frederikshavn Kommune end først antaget. Foto: Claus Søndberg

FREDERIKSHAVN: Æ og Ø ligger tæt på hinanden i alfabet, og måske er det en medvirkende årsag til, at der tirsdag aften er sket et optællingskoks i Frederikshavns Kommune, der trækker næsten 900 stemmer fra den ene til den anden blok.

Helt konkret har Enhedslisten (Ø) fået Danmarksdemokraternes (Æ) stemmer - og omvendt.

Det medførte, at Enhedslisten stod til at få 980 stemmer, mens Inger Støjbergs parti i første omgang måtte nøjes med 104 stemmer

- Der er blevet arbejdet hård hele dagen, og så er der desværre sket det, at der er byttet rundt på bogstaverne, Det var et parti, der gjorde opmærksom på, at resultatet så lidt mærkeligt ud, men vi ville under alle omstændigheder have opdaget fejlen ved fintællingen, der er i gang lige nu, siger Marianne Lessél, der er valgansvarlig i Frederikshavn Kommune.

Netto betyder det, at blå blok dermed får 876 flere stemmer end først antaget.

Kan det betyde noget i forhold til mandat-fordelingen?

- Det har jeg ikke forudsætninger for at udtale mig om, siger den valgansvarlige.

Hun siger dog til Nordjyske, at fejlen endnu ikke er rettet elektronisk. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden