Orkidéer væk i vildnis: ådal skriger på naturpleje

Kreaturerne er forsvundet fra engene - og nu lider naturen under manglende afgræsning

Dalen langs Skærum Å er sumpet og vanskeligt tilgængelig uden stier. Et af de steder, hvor det er muligt at komme til åen, er ved broen, som fører åen under Slustrupvej. Foto: Peter Broen

Dalen langs Skærum Å er sumpet og vanskeligt tilgængelig uden stier. Et af de steder, hvor det er muligt at komme til åen, er ved broen, som fører åen under Slustrupvej. Foto: Peter Broen

SKÆRUM: Lidt syd for Skærum Kirke slynger Skærum Å sig gennem et vildnis i en voldsomt eroderet dal med op til 40 meter høje skråninger - et landskab, som ikke findes tilsvarende andre steder i landet. Nu har Fredningsnævnet afsagt kendelse om, at 63 ha af ådalen - det meste beliggende i Frederikshavn Kommune og en lille bid i nabokommunen Hjørring - skal sikres bevaret gennem fredning.

Fredningen af Skærum Ådal føjer sig til en lang række af fredninger omkring åer i Frederikshavn Kommune: Åsted Ådal, Bangsbo Bakker, Nymølle (ved Østervrå), skrænterne langs Voer Å og senest også Hørbylund- og Krogens Møllebække, som er fredet i år.

- Den sidste istid, isens afsmeltning og en markant landhævning, som stadig pågår, har givet landskabet i Østvendsyssel en profil, som er enestående i Danmark, forklarer Fl. Thorning-Lund, der på vegne af Danmarks Naturfredningsforening har ført fredningssagen ved Skærum.

Vendsyssel var isfrit under sene del af den sidste istid og lå som en ø i et ishav. ”Øen” begyndte så at hæve sig efter at være befriet for den enorme vægt af isen.

- I takt med landhævningen på op mod 50 meter har Skærum Å eroderet sig dybt ned i jordlag af smeltevandssand og -ler, fortsætter han.

- Herved er der opstået en V-formet dal med en forholdsvis smal bund, hvor åens slyngninger rører skiftevis den ene og den anden dalside. Samtidig har en række væld og bække eroderet dalens sider, så der er opstået nye kløfter og sidedale.

En truet orkidé

Ådalen har både solbeskinnede sydskråninger og kølige, skyggefulde nordsider.

- Udformningen af landskabet gør, at terrænnet kan vende mod alle verdenshjørner og have alle mulige hældninger, forklarer Fl. Thorning-Lund.

Han blev allerede i 1980’erne opmærksom på ådalens specielle flora. En nær bekendt havde bemærket en meget anderledes udseende orkidé på bakkerne ned mod åen. Det viste sig at være hvid sækspore, en af de allermest truede orkidéarter. Fundet førte til et frugtbart samarbejde mellem botanikeren Thorning-Lund og ejeren af gården Ørnhøj, Erik Jensen, om kortlægning af artens udbredelse.

Hvid sækspore og almindelig mælkeurt. Foto: Fl. Thorning-Lund

Hvid sækspore og almindelig mælkeurt. Foto: Fl. Thorning-Lund

1991 fandtes 138 blomstrende hvid sækspore. Bestanden var i den periode den største i landet. Hovedparten af dalen blev dengang afgræsset, så store dele var lysåbne enge, som gav ideelle betingelser for mange slags orkideér.

Hvide enge

- Dengang kunne man opleve græsbevoksede bakkesider, der var hvide af vore to arter af gøgeliljer i blomstringstiden, fortæller Fl. Thorning-Lund.

Men de senere år er der blevet langt mellem græssende kreaturer i ådalen, som er groet til med høj bevoksning.

Bakkegøgelilje - findes bl. a.  i Skærum Ådal. Foto: Fl. Thorning-Lund

Bakkegøgelilje - findes bl. a. i Skærum Ådal. Foto: Fl. Thorning-Lund

- Dalen skriger på naturpleje, siger han.

Sidste gang, der blev fundet hvid sækspore i området var i 2002. Men han nærer et lille håb om, at fornyet rydning kan genoplive bestanden. Selv om det ikke lykkes, så vil naturpleje sikre andre arters overlevelser og dermed også insekter og et rigere fugleliv.

- Der er stor variation i jordbund og fugtighed, som sikrer levemuligheder for en rigdom af plantearter med hver sine krav til voksested. Derfor er der et enestående planteliv med rødlistede, fredede og sjældne arter inden for et lille område, siger han.

- Fredningen sikrer en kompleks række af forskellige biotoper med en samlet enestående biodiversitet.

Frederikshavn Kommune skal følge fredningen op med en plejeplan.

Vildnis omkring åen. Foto: Peter Broen

Vildnis omkring åen. Foto: Peter Broen

Fredningsnævnet har tilkendt 116.736 kr, i erstatning til 17 lodsejere. Det beskedne beløb skal ses på baggrund af, at størsteparten af det fredede areal i forvejen er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, så ejerne kun i begrænset omfang kan udnytte det landbrugsmæssigt.

En enkelte lodsejer har krævet et millionbeløb i erstatning for blandt andet værditab på sin ejendom, og fredningskendelse og erstatning kan ankes.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.