Trafikuheld

Pas på: Flere trafikuheld på regnvåde veje

Kvindelig bilist kunne ikke bremse på grund af akvaplaning

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:10

NORDJYLLAND: Flere bilister var fredag indblandet i trafikuheld på regnvåde veje, hvor der var dårlig sigt på grund af vejret.

Fra fredag eftermiddag frem til kort før kl. 20 fik politiet meldinger om fire trafikuheld, hvor de indblandede havde konstateret våde vejbaner. Ingen personer kom noget alvorligt til, ifølge de meldinger politiet har.

De fire trafikuheld fordeler sig på to i Frederikshavn, et i Pandrup og et på Klejtrupvej ved Hvornum nær Hobro. Her gik det galt, da en en 52-årig kvinde i bil kom kørende hen mod et t-kryds, men ikke kunne bremse på grund af såkaldt akvaplaning.

Bilen fortsatte ud i t-krydset og ned ad en skrænt. Kvinden blev lettere forslået og måtte til tjek på skadestuen, oplyser vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden