Drukneulykke

40-årig mand fundet død i vandkanten - nu er han identificeret

Manden blev fundet syd for flådestationen i Frederikshavn

Privatfoto: Henrik Storch
Privatfoto: Henrik Storch

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:18

FREDERIKSHAVN: Tirsdag morgen fik Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at der lå en livløs person i vandet syd for flådestationen i Frederikshavn. Alarmen lød klokken 8.36.

Personen var livløs, da han blev bjerget ind på land. Efter fundet hastede en lægehelikopter til stedet, men mandens liv stod ikke til at redde. Lægen erklærede ham død på stedet.

Tirsdag aften kunne Nordjyllands Politi oplyse, at manden er identificeret.

- Det drejer sig om en 40-årig mand fra Polen. Hans familie er ankommet til Frederikshavn, og identifikationen har fundet sted, fortæller vagtchef Jesper Sørensen.

Vagtchefen oplyser, at der sandsynligvis vil finde ligsyn sted onsdag. Her vil dødsårsagen blive fastslået.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden