Narkohandel

Politi: Sort Audi med stoffer er formentlig blot et rygte

Ingen har set en sort Audi, hvorfra der bliver solgt stoffer ved skoler i Frederikshavn

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 12:50

FREDERIKSHAVN: Der er intet, der tyder på, at der kører en sort Audi rundt til skoler i Frederikshavn-området og sælger stoffer.

Sådan lyder det fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn, der de seneste to uger har undersøgt sagen, som startede på de sociale medier.

Flere Facebook-grupper i Frederikshavn-området har advaret om en sort Audi, der skulle sælge stoffer til unge omkring skoler. Og senest har i hvert fald en skole også delt oplysningerne om den sorte Audi.

De oplysninger blev politiet også opmærksom på og har siden forsøgt at finde frem til nogen, der har set denne sorte Audi.

Men det er der ingen der har, og alt tyder derfor på, at det blot er et rygte, der har vokset sig stort på de sociale medier, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

- Vi har undersøgt sagen, og vi har ikke kunnet finde frem til noget, der konkret har set en Audi, hvorfra der blev solgt stoffer. Alle dem, vi har talt med, har kun hørt noget et andet sted fra, siger politikommissæren.

Peter Skovbak tilføjer dog, at politiet dermed ikke med 100 procent sikkerhed kan udelukke, at der er noget om snakken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden