Politiet beder offentligheden om hjælp: Efterlyser haltende gerningsmand

Nordjyllands Politi offentliggør overvågningsbilleder fra røveri mod OK Plus i Frederikshavn

Røveriforsøg 24. april 2019 08:50 - Opdateret 24. april 2019 10:20

FREDERIKSHAVN: Nordjyllands Politi går nu ud med en offentlig efterlysning af en gerningsmand til et røveriforsøg, som foregik søndag 10. marts. Her kom gerningsmanden ind i forretningen OK Plus på Hjørringvej i Frederikshavn kort før klokken 21.

Her truede han med en stor kniv ekspedienten til at åbne kassen, oplyser politikommissær Peter Skovbak, der leder efterforskningen i sagen.

- Ekspedienten løb dog ud fra forretningen uden at åbne kassen, og gerningsmanden fik ikke noget udbytte med sig, siger politikommissæren.

Han fortæller, at gerningsmanden efter røveriforsøget løb ud af butikken, hvor han forsvandt ad Constantiavej i nordlig retning.

Gerningsmanden beskrives som mellem 20 og 30 år, cirka 180 cm høj, spinkel til almindelig af bygning. Han var iført sort halvlang frakke, sorte bukser og sorte støvler, sort elefanthue og grå arbejdshandsker, og han talte dansk.

Jens Hukiær

Han var under røveriforsøget bevæbnet med 25-30 cm lang køkkenkniv.

Politikommissær Peter Skovbak pointerer i forhold til signalementet, at gerningsmanden synes at halte let på sit venstre ben, da han løb ud fra butikken.

Håber på gennembrud

Politiet har siden 10. marts 2019 efterforsket intenst i et forsøg på at finde frem til gerningsmanden, men der er endnu ikke et sket et afgørende gennembrud i sagen. Og derfor håber politiet, at en efterlysning med billeder nu kan ændre på den situation.

- Vi har gode overvågningsbilleder, og selv om røveren er maskeret, så er der mulighed for, at nogen, som måtte kende pågældende, ville kunne genkende ham ud fra fremtoning, jakke, støvler eller måske hans måde at løbe på, siger Peter Skovbak.

Politiet beder derfor folk ringe på telefon 114, hvis man kan genkende gerningsmanden – eller hvis man har andre oplysninger i sagen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...