Hjemsendte elever møder op i regn og rusk: Nu hyldes de af politiet
Påskønnelse for indsats fra 7. klasse-elever
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:19
STRANDBY: Nordjyllands Politi kan andet end at lange bøder ud.
Forleden morgen dukkede to politibetjente op på Strandby Skole for at lange en kagemand ud.
Den var til skolepatruljen, som frivilligt møder op alle hverdagsmorgener - også i regn og rusk - for at sikre sig, at de yngste elever kommer sikkert over vejen, når de skal i skole.
Skolepatruljen består af elever fra 7. klasse, og selv om de elever er hjemsendt på grund af coronakrisen, møder de alligevel trofast op kl. 07.30 om morgenen for at deltage i patruljen.
"Samfundssind - på sådan en rigtig sej, stålsat og samtidig hjertevarm måde", skriver Nordjyllands Politi på Facebook om skolepatruljens indsats.
Politiet tilføjer i sit Facebook-opslag: "...vi synes, det er sådan et godt initiativ. Det ville vi gerne påskønne. Derfor svingede politiassistenterne Tinna og Pernille fra vores forebyggelsesafdeling i Frederikshavn forbi skolen her til morgen med kagemand, kakaomælk og et verbalt skulderklap til de friske unge mennesker. Alle holdt selvfølgelig god afstand til hinanden. Skolepatruljen havde også sørget for skiltning og afstand ude ved vejen, så de ikke kom for tæt på hverken hinanden eller de yngre elever."
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.