Politikere klar til storsommerhuse

Bunken: Kommende lokalplan gør det muligt at etablere hele 18 storsommerhuse tæt ved Hvide Klit

Sommerhusene kommer til ligge tæt ved både golfbane og Hotel Hvideklit. Den planlagte udstykning skal ske i området med spredt træbevoksning til højre på billedet. Arkivfoto: Peter Broen

Sommerhusene kommer til ligge tæt ved både golfbane og Hotel Hvideklit. Den planlagte udstykning skal ske i området med spredt træbevoksning til højre på billedet. Arkivfoto: Peter Broen

BUNKEN:Politikerne i Frederikshavn Kommune vil gerne understøtte turismen - og kontant betyder det, at økonomiudvalget siger god for, at man planerne om at etablere storsommerhuse som nabo til Hvide Klit og hotellet af samme navn.

Det er 11 arvinger til et lille husmandssted i Bunken, der ønsker at udstykke det meste af ejendommens 6 hektar i 18 sommerhusgrunde. Det betyder at grundene i snit bliver et stykke over 3000 kvadratmeter hver.

Og det kan bære storsommerhuse, mener politikerne.

- Vi ønsker at understøtte turismeerhvervet og det gør vi blandt andet ved at tilføre varer til alle hylderne.

- Vi ved, at der i dag er efterspørgsel på overnatninger i storsommerhuse - og her har vi muligheden for at lave en plan, der dels muliggør byggeriet og dels gør det på en måde, hvor det også fungerer fordi grundene er så store, siger borgmester Birgit S. Hansen efter økonomibehandlingen af forslaget.

Samtidigt lægger borgemeren vægt på, at husene skal fremstå som en enhed.

- Vi vil ikke tillade bygninger spredt over hele grunden, men fordrer, at der bliver tale om huse på op til 175 kvadratmeter plus integreret garage eller skur på op til 50 kvadratmeter.

- Og her skal man holde sig fore øje, at det skal være et integreret byggeri, hvilket betyder, at der kun er en bygning på grunden, siger borgmesteren.

Muligheden for udstykning er til stede, fordi husmandsstedet allerede i 1970’erne, sammen med naboejendomme, blev udlagt til sommerhusområde og golfbane.

De daværende ejere ønskede imidlertid at blive boende og fik lavet en deklaration om, at husmandstedet ikke må udstykkes til sommerhuse.

Deklarationen kan med, kommunens accept, ophæves gennem en ny lokalplan.

I mange sommerhusområder er der sivedræn, men plan- og miljøudvalget kræver, at de nye grunde ved Hvide Klit tilsluttes offentligt kloaknet, hvis det er teknisk muligt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.