Så er der dømt hits og fællessang: The Bootleg Beatles klar til Frederikshavn

Der bliver fest og sang for alle pengene, når verdens bedste Beatles-kopier besøger Arena Nord

The Bootleg Beatles er klar til Arena Nord.

The Bootleg Beatles er klar til Arena Nord.

FREDERIKSHAVN:The Bootleg Beatles med The Pepperland Sinfonia giver nytårskoncert i Arena Nord 29. januar 2021.

Konferencier bliver Hans Otto Bisgaard

Uanset hvor i verden, at The Bootleg Beatles optræder, er både publikummer og anmeldere ved at falde ned af stolene over, hvor fantastisk de fire bandmedlemmer inkarnerer John, Paul, George og Ringo.

Ikke bare lyder de som og ligner The Fab Four til forveksling - de har også i årenes løb formået fuldstændig at tillægge sig den måde, The Beatles talte og omgik hinanden og publikum på.

Og ikke nok med det.

Publikum skal opleve en lang række af de største Beatles-klassikere i 1:1 versioner – og med frikort til at synge med på alle de kendte omkvæd.

Pepperland Sinfonia bakker bandet op, og rejsen gennem The Beatles’ sangkatalog bliver enestående.

Nytårskoncerterne markerer desuden 50-årsdagen for albummet ”Let it Be” – dette fejres med et specielt hyldest-sæt til det legendariske album.

Når først The Bootleg Beatles går ombord i de udødelige klassikere, bliver stil og tone slået an i både musik og humor.

“Get Back”, “Penny Lane”, “All You Need Is Love”, ”Yellow Submarine”, “When I’m Sixty-four”, “StrawberryFields Forever”, “Hey Jude” og mange flere. Mere end 25 Beatles klassikere på stribe, vil blive serveret for publikum.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.