Skibsværft

Så sker det snart: Kolossal flydedok rammer Frederikshavn

Flydedok fra Tyrkiet ankommer lørdag til Frederikshavn Havn til stor glæde for Orskov Yard

Den massive flydedok, Dok 5, bliver snart et regelmæssigt syn på havnen i Frederikshavn. Illustration: Port of Frederikshavn
Den massive flydedok, Dok 5, bliver snart et regelmæssigt syn på havnen i Frederikshavn. Illustration: Port of Frederikshavn

Opdateret kl. 10:34

FREDERIKSHAVN: Den har været længe ventet. Og længe undervejs. Alligevel er det gået noget hurtigere end forventet.

Der er naturligvis tale om den nye flydedok, Dok 5, som lørdag formiddag anløber i Frederikshavn Havn, og som skal servicere en af byens store arbejdspladser, nemlig Orskov-værftet.

Dokken er bugseret ud fra Hat-San-værftet, der er beliggende omtrent en times kørsel sydøst for metropol- og millionbyen Istanbul.

15. juli var der afgang og kursen sat stik nordpå med en forventet rejse på 30 dage. Men allerede en uge før estimeret ankomst kan frederikshavnerne stå op til noget af et syn lørdag.

Helt præcist ventes den 180 meter lange og 30 meter brede flydedok, som er i stand til at løfte 10.000 ton, at melde sin entré ved 10-tiden.

Afhængigt af om vejrprognoserne holder stik, og det bliver klart vejr, kan den sandsynligvis allerede skues i horisonten omkring klokken 9, hvis man retter sine øjne ud mod Kattegats uendelige blå.

Den har fået hjælp af slæbebåden Fairplay 33, som undertiden har haft en bemanding på 11 personer, som skiftevis har holdt sig vågne dag og nat.

I første omgang indlogeres flydedokken på en midlertidig plads ved den nordøstlige ydermole, men det er planen, at den fra begyndelsen af næste år ligger ved havnens nye kajanlæg.

Dokkens kostpris løber op i et tre-cifret millionbeløb og vil medføre en stigning på et endnu uvist antal arbejdspladser.

Du kan følge med LIVE her på NORDJYSKE.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden