Savnet mand fundet druknet
Liget af 68-årig fundet ved Aså
Opdateret kl. 19:13
ASÅ: Liget af en 68-årig mand blev mandag eftermiddag fundet i vandet ud for Aså.
Nordjyllands Politi bekræfter, at der er tale om den mand, som søndag blev eftersøgt af flere redningsbåde og redningshelikopter. Eftersøgningen blev indstillet søndag aften, hvor redningsfolk fra Sæby Redningsstation havde fundet mandens jolle. Det var også ved Aså.
Manden blev meldt savnet søndag af en søn, som havde mistet kontakten til sin far natten til lørdag. Den 68-årige var sejlet ud på havet i sin jolle fredag.
De pårørende er underrettet, oplyser Nordjyllands Politi, der betegner den tragiske hændelse som en drukneulykke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.