Skagen Feriecenter er blevet meget grønnere

Der er blevet installeret varmestyring i de 142 feriehuse, og det kommer gæsterne til gavn

Direktør for feriecenter Skagen Strand var glad, da man tog den intelligente varmstyring i brug.
Direktør for feriecenter Skagen Strand var glad, da man tog den intelligente varmstyring i brug. Privatfoto

Fremtidens udfordringer med hensyn til miljø og økonomi med stadig stigende priser, kræver at virksomheder investerer i nye energibesparende og energioptimerende tiltag.

Det har de nu taget konsekvensen af og lavet en stor grøn omstilling på feriecenter Skagen Strand, der ligger i Hulsig.

- Gæsterne har i stadig større udstrækning fokus på bæredygtige alternativer, når ferien skal bookes. Derhjemme foretager man bevidste valg for at undgå negativ påvirkning af miljøet. Også ved valg af feriested betyder miljøaftrykket en hel del, og tiltag, der bidrager til den grønne omstilling, er vigtige konkurrenceparametre, forklarer Peter Wallenskog, direktør på Skagen Strand i en pressemeddelelse.

Gæsterne har i stigende grad fokus på at opføre sig bæredygtigt, når de  booker et ophold som her i Hulsig. Privatfoto

Det nordjyske feriecenter  har 142 feriehuse samt fællesbygninger. Og har det været et prioriteret område at finde effektive løsninger således, at energiforbruget kunne blive mere intelligent og langt mere effektivt.

Feriecenteret har derfor i et stykke tid arbejdet på et stort projekt for bæredygtig energi i samarbejde med Mariendal.

I korte træk har Skagen Strand feriecenter installeret intelligent varmestyring i feriehusene. Dette giver mulighed via bookingsystemet at kontrollere og styre varmeforbruget i husene afhængig af, om der er gæster.

I tillæg er varmesystemer, som luft-luft og luft-vand pumper installereret til opvarmning af alle fællesbygninger. Gaskilden er udskiftet med en langt mere effektiv løsning, der kobles ind når luft-luft/luft-vand når sit maksimum niveau. Denne hybridløsning gør, at feriecenteret har en fleksibilitet, der taler ind i fremtiden.

- Udover et forbedret indeklima giver løsningen store besparelser. I løbet af et år har vi en besparelse i forbrug på hele 500.000 KW. Med priser, der i øjeblikket er på himmelflugt, har det stor betydning for et feriecenter på vores størrelse, udtaler Peter Wallenskog.

Skagen Strands initiativ til grøn omstilling er Frederikshavns Kommunes borgmester Birgit S. Hansen, meget positiv over. 

- Jeg er meget glad for at Skagen Strand tager ansvar og er med på den grønne omstilling i Nordjylland. Dette gøres ved at nedbringe og effektivisere energiforbruget med moderne, smart teknik så der i fremtiden åbnes for nye muligheder, der ikke vil belaste den elektriske infrastruktur, siger hun.

Borgmester Birgit S. Hansen var dukket op til indvielsen af et grønnere feriecenter. Privatfoto.

Skagen Strand har i dag tre moderne ladestandere med seks udtag, som det energioptimerende projekt er med til at give kapacitet til. Og der er plads til udvidelser i fremtiden når behovet bliver større – uden at belaste infrastrukturen.

Gæster har fokus på bæredygtighed

Skagen Strand er allerede Green Key certificeret, og har i lang tid arbejdet med bæredygtige tiltag. Green Key (Den Grønne Nøgle) er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

- Vi lever allerede op til Green Keys stærke miljøkrav, og fordi vi er beliggende midt i et skønt naturområde, er det ekstra vigtigt for os at arbejde for klima- og miljøvenlig drift af feriecenteret. Dette dog uden at gå på kompromis med gæsternes komfort og ferieoplevelser, understreger direktør Peter Wallenskog.

Den næste og sidste fase i energioptimeringsprojektet, er at kunne aflæse eksakt forbrug i de enkelte feriehuse. De tekniske løsninger er allerede på plads, og der mangler kun bi-målere i feriehusene.

- Når denne sidste fase er på plads, får gæsterne mulighed for at påvirke sit forbrug og dermed pris, samt bidrage til en mere bæredygtig ferie, lover Peter Wallenskog.

Skagen Strand Feriecenter
  • Skagen Strand feriecenter ligger i et naturskønt område 12 km syd for Skagen by og kun 800 meter fra Hulsig Strand. 
  • Feriecenteret har 142 moderne og fuldt udstyrede feriehuse med terrasse. Derudover restaurant og faciliteter, der er gratis at benytte for gæsterne, som for eksempel badeland med sauna og dampbad, mange forskellige idræts- og motionsaktiviteter og en stor idrætshal, som kan rumme op til 300 personer. I tillæg har feriecenteret mange aktiviteter for de mindste børn.
  • Skagen Strand er også meget velegnet til kursus og konferencer, og har 2 store lokaler, som kan tage op til 100 personer. Lejrskoler og private grupper er også velkommen.
Skagen Strand

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden