Skoleleder vil have færre konsulenter udefra: - Lærerne ved selv, hvad der virker bedst
Frederikshavn Kommune har bevilliget 1 mio. kr. at få lærernes egne erfaringer i fokus, når skolen skal udvikles
SÆBY: - Hvis 100 lærere i gennemsnit har 15 års undervisningserfaring, tænk så lige på, hvor meget viden de samlet set har om hvad der virker i undervisningen. Og tænk lige over, om det så egentligt er nødvendigt at hente dyre konsulenter udefra for at gøre undervisningen bedre ... nej vel.
Det siger Lars Lundgreen, der er leder af skoledistrikt syd, som dækker skolerne i Dybvad, Hørby, Stensnæs, Sæby, Sæbygård og Torslev. Han står i spidsen for et projekt, hvor godt 70 af lærerne på de seks skoler skal skrue op for opmærksomheden på, hvad det egentlig er, de gør for at gøre deres undervisning så effektiv som mulig. Og helt formelt dele den viden med hinanden til glæde for både dem selv og eleverne.
Ovenstående kan måske virke som noget, der lyder godt, når det besluttes på et møde i en kommunal forvaltning ... men måske er svært at praktisere i hverdagens folkeskole. Men sådan ser Lars Lundgreen ikke på det.
Lav lidt om på hverdagen - og fortæl om det
- Forestil dig en klasse, hvor eleverne er i gang med at lave en opgave, og konstant står i kø ved katederet for at få hjælp af læreren. Det giver en konstant bevægelse af elever, der går frem og tilbage og måske snakker og skubber lidt til hinanden i køen. Forestil dig hvordan det forstyrrer koncentrationen hos de andre elever - og hos læreren, der både skal hjælpe og holde ro og orden, siger Lars Lundgreen.
I en sådan situationen skal læreren tænke situationen igennem og forsøge med ændringer, der kan give mere ro for alle - f.eks. ved at eleverne bliver siddende ved deres borde og rækker et kort i vejret, når de har brug for hjælp.
- En sådan ændring ville betyde, at det kun er læreren, der går rundt i lokalet - og at eleverne får meget mere ro til at kunne koncentrere sig om opgaven. Og det er sådanne erfaringer, som lærerne helt formelt skal dele med hinanden, når de f.eks. har pauser, sidder sammen og forbereder sig og hvor de ellers er sammen, siger han.
Tanken om at lærerne skal idéudveksle med hinanden er ikke ny, men det er nyt, at udvekslingen formaliseres som en egentlig arbejdsopgave på linje med alt muligt andet.
En holdningsændring i en presset tid
Lars Lundgreen er helt med på, at nogle lærere vil være skeptiske overfor projektet og kalde det for endnu et spareprojekt. Men her er han helt uenig.
- I min optik er det helt reelt og fornuftigt, at vi skal arbejde på at udnytte den enorme viden, vi allerede har i systemet. Vi skal gøre skolevæsenet til en vidensproducerende organisation ved at formalisere deling af viden og erfaringer, siger han, velvidende at det er en proces, der kan og vil tage lang tid at få kørt i system.
- Dels skal vi have lærerne med på ideen og dels afhænger resultatet meget af skoleledernes indstilling. Men det burde være indlysende, at vi skal arbejde med at udnytte den viden og erfaringer, vi allerede har, siger Lars Lundgreen, som bakkes op af formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune, Anders Brandt (A).
- Ofte er vores egne eksperter og lærere bedre end eksterne konsulenter. De kender de lokale forhold, hvilket betyder meget, når vi skal sætte gang i noget nyt. Og så handler det om, at vi i høj grad skal fokusere mere på skolens kerneopgave, nemlig undervisningen, og gøre den bedre, siger han.
Frederikshavn Kommune har bevilliget en million kroner til projektet, som foreløbig kører til slutningen af 2019 - og lidt ind i 2020. Og selv om Lars Lundgreen mener, at det er lærernes egne erfaringer, der skal i spil, er der også hyret en par eksterne konsulenter til at hjælpe projektet ordentligt i gang - for at få struktureret det helt formelle i vidensdelingen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.