Skraldeindsamling

Skraldekonflikt: Skraldet er nu på kommunale hænder

Frederikshavn Kommune overtager indsamling af skrald samt 14 skraldebiler

Frederikshavn Kommune overtager ansvaret for indsamling af skrald.
Frederikshavn Kommune overtager ansvaret for indsamling af skrald.

FREDERIKSHAVN: 31. maj blev der indgået aftale med Remondis A/S om, at samarbejdet med Frederikshavn Kommune ophører pr. 31. august 2019.

Baggrunden er en langvarig skraldekonflikt, hvor renovationsarbejderne var utilfredse med deres arbejdsforhold.

Og nu har Forsyningen i Frederikshavn Kommune overvejet mulighederne.

- Der er gennemført flere møder med renovationsarbejderne og den faglige organisation. Vi har konkluderet, at vores krav til forsyningssikkerhed og fleksibilitet bedst indfries, hvis vi kan lave aftalerne direkte med renovationsarbejderne. Vi har derfor valgt at hjemtage opgaven fra 1. september 2019, siger formanden for bestyrelsen i Forsyningen, Jens Hedegaard Kristensen.

Dialogen har været løsningsorienteret, og der er fuld opbakning fra faglig organisation og medarbejderrepræsentanterne til den nu besluttede løsning.

Medarbejdere, der ved aftalens udløb er ansat på faste aftaler hos Remondis A/S, og som er beskæftiget med indsamling i Frederikshavn Kommune, er sikret beskæftigelse ved Forsyningen, idet reglerne for virksomhedsoverdragelse er gældende.

Efter aftale med Remondis A/S overtager Forsyningen de 14 skraldebiler, der er nødvendige for renovationsindsamlingen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden