Skraldeindsamling

Skraldefolk fortsætter strejke

Heller ikke mandag bliver der samlet skrald ind i Frederikshavn Kommune

Skraldefolkene foran renovationsbilerne. Privatfoto
Skraldefolkene foran renovationsbilerne. Privatfoto

Opdateret kl. 13:56

FREDERIKSHAVN KOMMUNE: Der var på morgenmødet mandag for skraldefolkene fra Remondis i Frederikshavn stor skuffelse og frustration at spore.

Tillidsrepræsentant Palle Jørgensen kunne således fortælle, at der ikke har været nogen henvendelse fra virksomheden, udover en opringning fra driftschefen fredag morgen, hvor han fortalte Palle Jørgensen, at de ikke ville forhandle så lang tid folkene ikke arbejdede.

- Det til trods for, at Remondis fredag formiddag havde fået at vide, at man var klar til at mødes for at forhandle. Også i weekenden, siger han.

Til gengæld kunne Per Thorup, der er faglig sekretær i 3F Frederikshavn fortælle, at Remondis var inviteret til forhandlingsmøde mandag 13. maj klokken 11 i Frederikshavn.

Men et kvarter før mødet skulle have fundet sted meldte Remondis fra. Ledelsen i Remondis ønsker ikke at forhandle med skraldemændene, før at de har genoptaget arbejdet, og derfor blev mødet mellem skraldemændene, 3F og Remondis altså ikke til noget i dag. Det skriver tv2nord.dk.

Renovationsarbejderne i Frederikshavn Kommune har strejket siden onsdag. Der er tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

De er blandt andet utilfredse med deres arbejdsforhold og arbejdsmængden.

Forsyningen i kommunen følger situationen og vil, når konflikten er ophørt, komme med plan for, hvordan der bliver ryddet op.

Indtil arbejdet genoptages, kan borgerne samle affaldet i en sæk. Sækken vil blive medtaget, når arbejdet genoptages.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden