Jonas er med i "Landmand søger kærlighed" - han er spændt på, om han får nogle breve

Jonas Aagreen Larsen fra Østervrå er blandt de seks landmænd, der er med i denne sæson af tv-programmet "Landmand søger Kærlighed"

Jonas Aagreen Larsen er med i dette års sæson af tv-programmet "Landmand søger kærlighed". Snart afsløres det for seerne, hvor mange breve han har fået fra interesserede. <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>

Jonas Aagreen Larsen er med i dette års sæson af tv-programmet "Landmand søger kærlighed". Snart afsløres det for seerne, hvor mange breve han har fået fra interesserede. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

ØSTERVRÅ:Tirsdag aften kan man på tv se Jonas Aagreen Larsen fra Østervrå i ”Landmand søger kærlighed” - i det afsnit, hvor det skal afsløres, hvor mange interesserede kvinder, der har skrevet et brev til ham.

Det oplyser TV 2, som står bag tv-programmerne, på deres hjemmeside.

- Hos Jonas er det blevet tid til, at Lene Beier kommer forbi med breve, hvilket han er meget spændt på, for er der overhovedet nogen, der har skrevet til ham?, skriver de

Det er andet afsnit i årets sæson af programmet, hvor i alt seks landmænd deltager.

Nordjyske besøgte tidligere på året Jonas Aagreen Larsen - det var før programmet begyndte at blive optaget, hvor der var lavet præsentationsvideoer af de deltagende landmænd, som lå på nettet, og hvor interesserede havde chancen for at skrive.

- Jeg er selvfølgelig spændt på, om der kommer nogen. Det kan jeg godt gå og have lidt mavepine over. Det ville være frygteligt, hvis man skal sidde der, og så er der ikke nogle breve, sagde Jonas Aagreen Larsen dengang.

Hvordan det går med det vil altså blive afsløret for seerne tirsdag aften.

Programmet kan ses 16. august klokken 19.55 til 20.45 på TV 2.

Jonas Aagreen Larsen kan opleves på tv. <i>Arkivfoto: Kim Dahl Hansen</i>

Jonas Aagreen Larsen kan opleves på tv. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden