Far til fire køber superbil

Familiefar er ny mand bag rattet på sjælden Lamborghini

Lamborghini Huracan Avio er designet som en hyldest til det italienske flyvvåben. Modellen kom i 2017 og er kun fremstillet i 250 eksemplarer. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Lamborghini Huracan Avio er designet som en hyldest til det italienske flyvvåben. Modellen kom i 2017 og er kun fremstillet i 250 eksemplarer. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

GÆRUM:Hvis du drømmer om, at overskuddet på din budgetkonto skal bruges på at købe den Lamborghini Hurancán Avio, som siden april 2021 har stået til salg hos Gærum Auto ApS ved Frederikshavn, kan du godt spare dig.

For nu er bilen solgt.

I denne uge fandt medindehaver Jonas Schou nemlig den nye ejer til den italienske muskelbil med 610 velsmurte hestekræfter.

Til Kanal Frederikshavn fortæller Jonas Schou, at bilen er solgt til en 45-årig far til fire fra Fredensborg.

- Han har drømt om en Lamborghini, siden han var syv år, hvor han holdt med sin far på en benzintank, og en Lamborghini trillede ind på tanken. Drømmen er nu opfyldt, og heldigvis er det købers intention, at bilen skal ud at sprede glæde både for ham selv og for andre, siger Jonas Schou til Kanal Frederikshavn.

Hvad bilen er handlet for bliver ifølge Jonas Schou mellem ham og køberen, men den nordjyske bilhandler har tidligere fortalt Nordjyske, at Lamborghini'en, som har en nypris på knap fem millioner kroner, var udstyret med et prisskilt på 170.000 euro (ca. 1,26 mio. kr.) - plus moms.

Bilen er en af blot 250 eksemplarer i en særlig serie, som Volkswagen Group, der blandt mange andre bilmærker også ejer Lamborghini, fik produceret som en særlig hyldest til det italienske flyvevåben som tak for at levere inspiration til Huracán-modellen, der blev skabt i 2014.

Avio-udgaven fås kun i fem særlige farver, som alle relaterer til våbenskjolde brugt i netop det italienske flyvevåben.

Blandt dem den armygrønne udgave med sorte striber, som nu har forladt Nordjylland for at forsøde tilværelsen for en familiefar i Nordsjælland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.