Ildebrand

Splinterny grill skulle afprøves- i stedet startede den voldsom brand

Søndagens gode vejr indbyder til grillhygge. Men i Frederikshavn gik det helt galt

Arkivfoto: Martél Andersen

Opdateret kl. 16:28

FREDERIKSHAVN: Da ejerne af en ellers splinterny grill ville teste den af i søndagens gode vejr, gik det helt galt.

Mens ejerne ikke var i nærheden af grillen, opstod der nemlig ild i den, og hurtigt bredte flammerne sig til tagudhænget på villaen, der ligger på Lokesvej i Frederikshavn.

- Det er først dér, ejerne af huset opdager det, siger indsatsleder ved  Nordjyllands Beredskab Dennis Møller.

- Jeg ved ikke, hvor de har været henne, tilføjer han.

Da Nordjyllands Beredskab nåede frem til adressen sammen med to autosprøjtere og to tankvogne, var flammerne gået igennem taget og havde bredt sig til hele tagkonstruktionen. Der var derfor heller ikke meget tilbage af villaen, da brandfolkene var færdige med slukningsarbejdet.  

- Loftet er faldet ned i samtlige rum, og der har været fuld ild i samtlige rum i huset, siger indsatslederen, som fortæller, at husets beboere nu skal genhuses.

- Stort set hele tagkonstruktionen er brændt og faldet ned i huset. Enkelte spær stikker stadig op, fortæller han.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Lau Larsen fortæller, at ejeren er blevet sigtet efter beredskabsloven og har fået en bøde i forbindelse med branden.

Beredskabet er nu i gang med efterslukningen, som indsatslederen forventer vil vare et par timer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden