Lægedækning

Eneste lægeklinik af sin slags i Nordjylland: Lettere at få unge læger ind

Regionsrådsformand kiggede ind bag mekanismerne i regionens eneste licensklinik

Rundvisningen første Peter Gårdbo og Mads Duedahl uden for - ikke mindst for at vi kunne få et foto uden mundbind.
Rundvisningen første Peter Gårdbo og Mads Duedahl uden for - ikke mindst for at vi kunne få et foto uden mundbind.

Opdateret kl. 08:55

FREDERIKSHAVN: Når man skal sikre rekrutteringen til lægeklinikkerne i Nordjylland er det afgørende, at man udvikler nye typer praksis for at komme i mål.

Det betyder i flere tilfælde et farvel til den gamle huslæge.

Den model kan nemlig være svær at fastholde, for det er ikke mindst når man står overfor udskiftning i de mange små lægehuse med en eller to læger, at man møder vanskeligheder i forhold til at rekruttere.

Det kan være fordi de ikke i hverdagen kan finde plads til at tage studerende ind i uddannelsesstillinger, og dermed gøre opmærksom på, hvilke muligheder man har i denne ende af landet.

Den tid er det nemmere at finde i et stort lægehus og eksempelvis i Nordjyllands eneste licensklinik, der har til huse i den tidligere modtagelse på Frederikshavn Sygehus.

Klinikken er et skoleeksempel på privat-offentligt partnerskab og en model for, hvordan man dels kan fastholde ældre læger i længere tid i arbejdet og dels skabe bro til uddannelserne og dermed på sigt sikre en rekruttering af færdiguddannede læger med et speciale rettet mod almen praksis.

Mads Duedahl modtages her af klinikejer Peter Gårdbo

Den model var til dissektion, da regionen nye politiske leder, Mads Duedahl, onsdag lagde vejen forbi Frederikshavn.

Klinikejer Peter Gårdbo gav regionsrådsformanden et indblik i de redskaber, der er med til at skabe succes for licensklinikken.

Det klinikejeren lagde vægten på er, at de færreste unge læger ønsker arbejdsforhold, som dem, ældre læger - herunder Peter Gårdbo selv, har været underlagt.

- De vil ikke arbejde 60-80 timer om uge og det indretter vi vores klinik efter. Det alene sikrer en større fastholdelse og hjælper med til at gøre rekrutteringen succesfuld, sagde Peter Gårdbo.

Mads Duedahl spurgte ind til om området som helhed fik glæde af den rekruttering og her tydeliggjorde klinikejeren, at man gennem klinikken tre leveår har faciliteteret lægelige løsninger på praksisudfordringer i Hjørring og på Læsø.

- Vi har med vores bagvagtlag af seniorlæger mulighed for at supervisere i en langt højere grad end, man kan nå andre steder og det betyder, at vi ud fra et uddannelsesmæssigt perspektiv er med til at hjælpe processen for de unge læger under uddannelse hurtigt og sikkert gennem. de ved at der altid er en seniorlæge i deres team og der er derfor hurtig vej til sparring blandt andet gennem sidemandsoplæring, siger Peter Gårdbo, der understreger at flere af uddannelseslægerne er flyttet til byen, noget der også vægtes højt set i forhold til fastholdelse.

Klinikken har i øjeblikket otte seniorlæger ansat. Dertil kommer to læger i introstillinger samt op mod 10 studerende på forskelligt niveau.

Dertil kommer det øvrige personale med sygeplejersker, fysioterapeut, jordemoder, farmakonomer.

Mange af sygeplejerskerne har desuden særlige ekstra kompetencer, som blandt andet gør det muligt at arbejde med målrettet med blandt andet psykisk sårbare.

- I øjeblikket overvejer vi om, det ikke kunne gavne med en diætist i teamet, siger Peter Gårdbo.

Det er regionen, der betaler de ansatte, ligesom regionen har betalt for indretningen af klinikken efter de dessiner, som Peter Gårdbo gav.

Til gengæld betaler Peter Gårdbo så en månedlig sum til regionen.

- Det er en fordel for det betyder, at jeg ikke skal have styr på alle overenskomsterne, ligesom jeg kan søge hjælp i det regionale system, når de vi eksempelvis skal kvalitetssikre klinikken.

Og der er ingen tvivl om, at modellen her inspirerede den nye regionsrådsformand.

- Der ligger mange gode tanker og strategiske overvejelser i denne model, som jeg sagtens kan set bredt ud andre steder i regionen - ikke mindst fordi det sikrer en fastholdelse og giver en uddannelsesplatform til de studerende, der også i sig selv øger muligheden for fastholdelse på det længere sigt, sagde Mads Duedahl.

Licensklinikken blev etableret i december 2018. de første fem levemåneder holdt klinikken til i den gamle børneafdeling, men derefter kunne man rykke ind i moderne lokaler i den gamle modtagelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden