Store donationer til Martec
Skoleskibet får 1,3 millioner og der er 2 millioner til værkstedsfaciliteterne
FREDERIKSHAVN: Skibsklokken ved MARTEC er ganske særlig, og den bruges kun ved to specielle og glædelige lejligheder.
Den første er, når MARTECs professionsbachelorer på maskinmester- og skibsføreruddannelserne har afsluttet deres sidste eksamen.
Den anden er, når MARTEC bliver begunstiget med donationer fra fonde til at videreudvikle uddannelsesinstitutionen for.
I de seneste uger er der blevet ringet med klokken hele to gange i forbindelse med donationer fra Dampskibsselskabet NORDEN A/S OG D/S Orient’s Fond til MARTEC.
Første donation på 2 millioner er til fremtidssikret undervisning på MARTECs værkstedsskoler:
- Værkstedsskolerne på MARTEC er vigtige elementer i uddannelserne til skibsassistent, skibsfører og maskinmester, og det er afgørende at holde værkstederne opdateret med det nyeste udstyr, også selvom det kan være temmelig bekosteligt at følge med den teknologiske udvikling.
- Derfor er vi meget taknemmelige for den flotte donation, som vil medvirke til at vores dimittender bliver endnu bedre klædt på til deres fremtidige karriere, fortæller Pia Ankerstjerne, direktør på MARTEC.
Den anden donation på 1.3 millioner går til Skoleskibet DANMARK.
Donationen skal blandt andet bruges til fornyelse og støtte til elevvelfærd på skoleskibet.
- At Fonden ved denne donation bidrager til at skabe fornyelse og øge elevvelfærden ombord på Skoleskibet er af stor betydning for besætningens og de kommende elever velfærd ombord.
- Bevillingerne er yderst betydningsfulde for os, og vi ser nu frem til at gå i gang med at få fremstillet blandt andet en travajle til skibet.
- Vores skibsledelse er meget, meget taknemmelig for Fondens flotte donation. Det var en fantastisk flot og uventet gave til Skoleskibet, understreger Pia Ankerstjerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.