Indbrud

Stribe indbrud i sommerhuse nær Aalbæk

Politiet håber på et tip, der kan føre til gerningsmænd

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Lars Pauli

AALBÆK: Så skete det igen - der er anmeldt nok et indbrud i et fritidshus i Aalbæk-området.

- Det er den femte anmeldelse om indbrud i sommerhuse eller fritidshuse i Aalbæk-området i den seneste uges tid, så man kan roligt kalde området lidt plaget af indbrud for tiden, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpolitiet i Frederikshavn.

Det seneste indbrud er sket på Mågevej nord for Aalbæk. Her er tyvene kommet ind ved at smadre et vindue. Der er endnu ikke lavet en opgørelse over det stjålne.

Peter Skovbak opfordrer folk, der ferierer eller færdes i området om at holde et vågent øje med alt, der måtte skille sig ud fra det sædvanlige.

- Vi kunne godt lige bruge et tip fra folk, der måtte se noget mistænkeligt, såsom for eksempel en fremmed bil. Og da vil vi meget gerne have, hvis folk så kunne fange et registreringsnummer på bilen, så ville det være rigtig godt, siger politikommissæren.

Udover indbruddet i Aalbæk har der været et indbrud på Jegenvej i Frederikshavn.

Det skete fredag mellem klokken 14 og 15, og her blev der stjålet en tørretumbler, en opvaskemaskine, en motorsav og noget elværktøj, så her må tyvene være ankommet enten med trailer eller en større varevogn.

Tyvene smadrede en rude i en indgangsdør for at komme ind i huset.

Så har noget set noget mistænkeligt i den sammenhæng, så vil politiet også meget gerne høre om det på telefon 1-1-4.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden