KV21 Frederikshavn

Suveræne Birgit deler magten: - Det er det bedste for Frederikshavn Kommune

Borgmester Birgit Hansen (S) imponerede endnu engang med højt personligt stemmetal - men vinderen tager ikke det hele

Det er bedst for Frederikshavn Kommune, at vi deler magten, siger Birgit Hansen. Foto: Laura Guldhammer
Det er bedst for Frederikshavn Kommune, at vi deler magten, siger Birgit Hansen. Foto: Laura Guldhammer

Opdateret kl. 14:36

FREDERIKSHAVN: Ganske vist gik Socialdemokraterne to mandater tilbage ved kommunalvalget 2021 - fra 20 til 18 - men det ændrer ikke ved, at partiet stadig har et suverænt flertal i byrådet.

Borgmester Birgit Hansen (S) fik over 13.000 personlige stemmer, og så kan vinderen jo egentlig bare tage det hele.

Men sådan bliver det ikke.

Birgit Hansen vil fortsætte det brede samarbejde med partierne i byrådet.

- Det er det eneste rigtige, og det er det bedste for Frederikshavn Kommune, siger Birgit Hansen.

Dog kunne Nye Borgerlige ikke pege på Birgit Hansen som borgmester.

Posterne fordeles således:

S får viceborgmesterposten, mens John Lamp Henriksen (K) bliver anden viceborgmester.

Birgit Hansen er født formand for økonomiudvalget.

Formand for arbejdsmarkedsudvalg: (S)

Formand for social- og sundhedsudvalget: (S)

Formand for børne- og ungdomsudvalget: Christina Lykke Eriksen (SF)

Formand for kultur- og fritidsudvalget: Peter Laigaard (K)

Formand for teknisk udvalg: Mette Hardam (V).

Formand for plan- og miljøudvalget: (S)

Desuden bliver det en socialdemokrat, som bliver formand for Frederikshavn Forsyning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden