Thomas Blachman jubler over nordjyske Mads: - Du har reddet min sæson

Frederikshavner skal med til bootcamp på Team-Blachman

Mads fra Frederikshavn er stadig med i kampen om at blive dette års X-factor.

Mads fra Frederikshavn er stadig med i kampen om at blive dette års X-factor.

FREDERIKSHAVN:Hele to frederikshavnere er i år med i kampen om at blive årets X Factor. En af dem er 15-årig Mads Hutzelsider. Mads dukkede op som allerførste deltager foran dommerne, og dermed også den allerførste, der gik videre.

Da det kom til den hårde udvælgelsesproces formåede Mads at klare snittet og blive i konkurrencen. Faktisk var Mads i spil til flere af dommernes team, men det var Thomas Blachman, de sikrede sig den unge Åsted-bo.

- Det lød ad helvede til!

I aftenens afsnit gjaldt det så for Mads om overlevelse i den nådesløse 6-chair-challenge. Aftenens konkurrence var benhård som altid, og inden Mads gik på scenen, som den aller sidste i aftenens program, var alle stole besat i den unge kategori.

- Det lød ad helvede til! Hvad fanden er der sket for jer?

Sådan tordnede Thomas Blachman til nogle deltagerne undervejs i aftenens program. Men da Mads dukkede op på scenen med sin sang, blev tonen fra den hårde dommer pludselig helt anderledes.

- Vi skal ha' et skift!

- Du er det bedste, der er sket i aften, lød det fra Blachmans meddommer Martin Jensen. Og Mads' sang havde også fundet vejen til Blachmans hjerte:

- Jeg elsker det her, jeg elsker det her øjeblik, du har reddet min aften, du har reddet min sæson, lød ordene fra Blachman.

For at Mads kunne få en stol skulle der foretages et skifte i den unge kategori.

Den unge frederikshavner fik sig den eftertragtede plads og er dermed videre til bootcampen, hvor han skal kæmpe mod tømrerlærlingen Lasse om en plads i dette års liveshows.

I næste uge får vi så chancen for at følge den anden frederikshavner, nemlig Anna Møllers muligheder i 6-chair-challenge. Så der er god grund til at kigge med næste fredag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.