To mænd anholdt i sag om klithærværk i Skagen
Begge mænd sigtes for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven samt for groft hærværk
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:50
SKAGEN: To mænd blev tirsdag eftermiddag og aften anholdt i forbindelse med skamferingen af et fredet klitområde på Skagen Sønderstrand.
- Vi har efterforsket sagen intenst, og tirsdag var vi kommet så langt, at vi kunne skride til anholdelse i sagen, siger vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen, Nordjyllands Politi.
Mændene er begge bosat i Nordjylland. Den ene mand blev anholdt tirsdag eftermiddag, den anden blev anholdt tirsdag aften, oplyser vicepolitiinspektøren.
- Jeg er tilfreds med, at efterforskningen i går gav det fornødne grundlag til at skride til handling og anholde to mistænkte, siger vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen.
Begge mænd er løsladt igen efter afhøring. De bliver dermed ikke fremstillet i grundlovsforhør, oplyser vicepolitiinspektøren.
Af hensyn til efterforskningen vil politiet på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvordan de to mænd forholder sig til sigtelserne mod dem.
- Når vi har afsluttet vores efterforskning, så klargør vi sagen til juridisk vurdering ved anklagemyndigheden, siger vicepolitiinspektør John Lamp Henriksen.
Hærværket på den fredede klit blev meldt til politiet den 27. oktober.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.