To storke overnattede på genbrugsplads
Fuglene er formentlig unge strejfere fra Tyskland, der plejer at vende næbet sydpå igen efter lidt tid
Opdateret 17. september 2022 kl. 15:54
RAVNSHØJ: Foråret er på vej, og med forårets kommer storkene også. Onsdag fangede Lone Korsholt to storke, der havde overnattet på hver deres lygtepæl på genbrugspladsen i Ravnshøj.
Som fugleelsker skal man dog nok ikke glæde sig for tidligt ved udsigten til ynglende storke i området. Sidste år var der syv ynglende storkepar i Danmark, og de fem af dem holdt til i Syd- og Sønderjylland, mens de to sidste holdt til omkring Roskilde.
De storke, der yngler på Sjælland er svenske storke, der stammer fra et svensk projekt i Sydsverige, hvor man avlede storke, der siden blev sat ud. De sønderjyske storke kommer derimod fra Tyskland, hvor der i Schleswig-Holstein og Nordrhein-Westfalen efterhånden er ganske mange ynglepar, og nye par er nødt til at finde andre ynglepladser; og så søger de mod nord.
Det betyder også, at ungfugle strejfer mod nord i jagten på gode ynglepladser og mager, og når de så ikke rigtigt finder det, de leder efter, så flyver de enten sydpå igen eller står til søs og søger mod Sverige.
Men så længe storkene er her, så gælder det om at nyde dem. Og måske drømme om, at det en dag lykkes at få genetableret en ynglebestand længere nordpå i Jylland end den nuværende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.