Trafikuheld: Spor var spærret på E45 - to personer på sygehuset
Der skete et uheld torsdag eftermiddag på motorvej E45 i nordgående retning
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:18
SÆBY/FLAUENSKJOLD: Torsdag eftermiddag skete et trafikuheld på motorvej E45 i nordgående retning mellem afkørsel 14 Flauenskjold og afkørsel 13 Sæby S.
Alarmen lød til Nordjyllands Beredskab i Frederikshavn Kommune klokken 13.56.
– Et bagdæk på en bil var sprunget, hvorefter bilen væltede rundt, fortæller indsatsleder Dorthe Krogh fra Nordjyllands beredskab i Frederikshavn.
Højre spor på motorvejen var i en periode spærret, og to personer fra bilen blev kørt i ambulancer til sygehuset.
Det var to kvinder fra Vendsyssel, der kørte i bilen. En 23-årig kvinde førte bilen, mens en 22-.årig kvinde var passager i bilen, oplyser vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.
Der blev i første omgang sendt en lægehelikopter til stedet, men det vurderedes altså ikke, at den skulle benyttes.
De to kvinder slap ifølge vagtchefen med knubs.
Oprydningsarbejdet efter uheldet tog en lille times tid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.