Politi

Tre spejdere ville sælge lodsedler: Truet med køkkenkniv

25-årig anholdt og sigtet for trusler på livet

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

HØRBY:Tre spejdere blev mandag aften truet med kniv i forbindelse med, at de ville sælge lodsedler. Det skete i Hørby vest for Sæby.

Vagtchef Torben Larsen fra Nordjyllands Politi fortæller, at de tre spejdere bankede på døren ind til et hus i Nørregade. De så en mand i huset, men døren blev ikke åbnet.

De tre spejdere gik videre, men så kom en ung mand efter dem.

- Han trak en køkkenkniv og holdt den op foran ansigtet på dem, fortæller Torben Larsen.

De tre spejdere løb fra stedet og hjem til den enes far, som de fortalte om episoden. Faren kontaktede Nordjyllands Politi, som anholdt en 25-årig mand i det hus, hvor spejderne havde banket på døren. Ved en ransagning blev der fundet en kniv som den, der blev truet med.

- Den anholdte er afhørt og sigtet for trusler på livet. Han har ikke ønsket at udtale sig om, hvad der foregik, fortæller Torben Larsen. Politiet ved altså ikke med sikkerhed, hvad der angiveligt fik den 25-årige til at true de tre unge spejdere.

Han er løsladt igen med altså fortsat sigtet.

Episoden blev anmeldt klokken 20.56 men fandt sted mellem klokken 19 og 20.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst