Kraftig brand

Tredje brand på samme gård: Stuehus brød i brand

Beredskabet har været i gang med at nedkæmpe den tredje brand på blot tre dage på en gård i Dybvad

Foto Kurt Bering
Foto Kurt Bering

Opdateret kl. 16:11

DYBVAD: Nordjyllands Bredskab måtte mandag eftermiddag rykke ud til den tredje brand på en gård på Fuglsangvej i Dybvad.

Denne gang var det stuehuset, der stod i flammer, fortæller vagten ved Nordjyllands Beredskab.

Første brand opstod sent fredag aften, hvor der var gået ild i en bigballe, der lå i et maskinhus i en længe på gården, der huser op mod 800 grise.

Foto Kurt Bering

Men to dage senere - søndag aften omkring klokken 22 - blev brandvæsenet så kaldt ud til gården igen.

Og denne gang var det noget mere alvorligt.

Der var ild i et bigballe oplag i samme længe på 300 bigballer, og da beredskabet nåede frem, stod ilden ovenud af taget i laden.

Foto Kurt Bering

Branden var så voldsom, at beredskabet valgte at lave en såkaldt kontrolleret nedbrænding.

Om det er denne brand, der er blusset op mandag eftermiddag er fortsat uvist.

Politiet sagde mandag morgen, at de fandt det mistænkeligt, at der var opstået to brande i den samme længe på den samme gård med blot to dages mellemrum.

Foto Kurt Bering

Ifølge politiet havde brandvæsenet nemlig sikret sig, at branden ikke kunne udvikle sig yderligere efter den første brand.

Derfor var det meningen, at der skulle foretaget brandtekniske undersøgelser i løbet af mandagen.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi Jesper Sørensen fortalte mandag eftermiddag, at der nu var spærret af for området med henblik på at undersøge årsagen til de tre brande.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden