Tyve stjal køleskab, fryser - og fyrede pulverslukker af
Husejer i Brønden fik ubehagelig overraskelse
Opdateret kl. 16:28
BRØNDEN: Nordjyllands Politi har fået anmeldelse om et større indbrud i et hus på Skævevej ved Brønden mellem Brønderslev og Sæby.
Tyve var først brudt ind i garagen og derfra ind i i huset, hvorfra der er stjålet køleskab, fryser og skabslåger.
Men ikke nok med det - tyvene har også begået hærværk ved at affyre en pulverslukker, som har svinet grundigt i huset. Samtidig er der malet graffiti på væggene.
Indbruddet blev begået mellem 20. og 31. juli, men er først anmeldt nu, oplyser Nordjyllands Politi.