Udsigt til markant ændret skyline i Skagen
Planer for værftsområde under politisk behandling
Opdateret kl. 13:22
Skagen får et markant, nyt indslag i sin skyline, hvis Karstensens Skibsværft gennemfører planer om at opføre en overdækning over en af sine tørdokke.
Et enigt plan- og miljøudvalg i Frederikshavn besluttede mandag at sætte et lokalplanforslag, som giver mulighed for opførelse af den 35 meter høje konstruktion, videre til byrådet.
Den ny lokalplan giver desuden mulighed for at anlægge en ny dok.
Formanden for plan- og miljøudvalget, Peter Nielsen (S), understreger, at Karstensens også med den gældende lokalplan for værftsområdet har mulighed for at lave en op til 35 meter høj afskærmning over en eksisterende dok.
Men værftet ønsker i forbindelse med udvidelse af dokkapaciteten i stedet at lave overdækning af en anden dok.
Skagboerne får mulighed for at komme med deres mening om projektet, for lokalplanforslaget og en tilhørende miljørapport skal ud i offentlig høring inden endelig vedtagelse.
Udvalget besluttede samtidig at give værftet, som ligger ret tæt på beboelse, en ny miljøgodkendelse, som svarer til den gældende med dispensation fra Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.