Ulykker

Ung mand alvorligt kvæstet i trafikulykke

Mistede kontrollen over sin bil på E45 i den sydlige del af Frederikshavn

Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 20:39

En ung mand blev torsdag ved middagstid alvorligt kvæstet i en trafikulykke på E45 i det sydlige Frederikshavn. Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi. Ulykken skete i nordgående retning ved Bangsbostrand.

Der er tale om en soloulykke, hvor den unge mand mistede kontrollen over bilen, som ramte autoværnet og bagefter rullede rundt og endte på siden. Den kvæstede fører var fastklemt efter uheldet, men blev befriet fra den skadede bil.

Der blev sendt både ambulance og lægehelikopter til ulykkesstedet, og den unge mand blev fløjet til behandling i Aalborg. 

Torsdag aften kunne vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard oplyse, at den unge mand er stabil.

Politiets undersøgelser ved bilinspektøren blev torsdag eftermiddag afsluttet, og alle kørebaner er åbne igen, oplyser Nordjyllands Politi på det sociale medie X.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden