Indbrud

Vågnede til lyden af tyv på vej gennem vinduet

Ubehagelig start på dagen for par i Frederikshavn

Arkivfoto: Peter Mørk
Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 10:36

FREDERIKSHAVN: Et par på Ærøvej i Frederikshavn blev torsdag morgen klokken 04.15 vækket på en måde, de færreste har lyst til: Til lyden af en tyv, der var ved at kravle ind gennem vinduet i soveværelset.

Det fortælle politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Tyven opgav dog sit forehavende, da det gik op for ham, at han var på vej ind i et soveværelse, hvor der lå nogen og sov.

Der er et sparsomt signalement af tyven, og det lyder på en yngre, spinkel mand, der havde en sort hættetrøje på.

Derudover havde politiet i Frederikshavn kun et enkelt andet forhold på blokken, nemlig et indbrud i en ville på Grundtvigsvej i Elling. Tyven kom ind ved at bryde en dør op, men der er tilsyneladende ikke stjålet noget fra villaen.

Gå til relaterede emner

Forsiden