Væbnet røveri gik i vasken: Ekspedienten løb og kassen var låst
En røver bevæbnet med kniv måtte tomhændet stikke af fra OK-tank i Frederikshavn
FREDERIKSHAVN: Søndag klokken 20.53 på OK-tanken på Hjørringvej i Frederikshavn fik butiksekspedienten et ubehageligt besøg af en maskeret mand.
Manden gik op til kassen og råbte ad ekspedienten og bad hende om at åbne pengekassen. For at understrege sin trussel trak han en stor køkkenkniv frem, som han truede ekspedienten med.
Ekspedienten nægtede at følge røverens anvisninger. I stedet flygtede hun ud af butikken. Røveren forsøgte derfor selv at få kassen op, men han måtte give op og forlade stedet.
Røveren var mellem 180 og 190 cm høj. Han bar en mellemlang mørk jakke, mørke bukser, mørke sko og en sort elefanthue. Han talte dansk og var lys i huden, oplyser politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.