Ildebrand

Familie vækket af røg og nedfaldende loftsplader

Ingen kom noget til under en brand i en villa i Østervrå

Arkivfoto: Nicholas Cho Meier
Arkivfoto: Nicholas Cho Meier

ØSTERVRÅ: En familie i en villa i Østervrå fik en brat opvågning fredag morgen, da røg og nedfaldende loftsplader vækkede dem. Ingen kom dog noget til ved branden, ligesom skaderne på huset var begrænsede.

- Det var en skorsten, der var noget varm i løbet af i går, og det troede man egentlig, at der ikke var mere i. Så viser det sig i løbet af natten, at det begynder at ryge fra trækonstruktionen og lofterne deroppe - det opdager man så ved, at loftspladerne begynder at falde ned.

- Skaderne er begrænset til området lige omkring skorstenen, heldigvis, siger indsatsleder Ib Steen Nielsen fra Nordjyllands Beredskab i Frederikshavn.

Beboerne blev kontrolleret for, om de havde indåndet skadelige mængder røg, men det var ikke nødvendigt med yderligere hjælp til dem.

Gå til relaterede emner

Forsiden