Togdrift

Må aflyse alle tog på nordjysk jernbanestrækning

Vand truer med at underminere jernbanespor

Overfladevand truer med at underminere jernbanespor ved Tolne.
Overfladevand truer med at underminere jernbanespor ved Tolne. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 14:44

Nordjyske Jernbaner har aflyst alle tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Der er risiko for, at overfladevand kan underminerer jernbanespor ved Tolne, oplyser direktør Martin Sort Mikkelsen fra Nordjyske Jernbaner.

Derfor har Banedanmark beordret stop for al togkørsel på strækningen, indtil de har undersøgt stedet og givet grønt lys. 

I stedet er der nu indsat togbusser mellem Hjørring og Frederikshavn resten af lørdag.

Togbusserne kører også hver time, men hvis man skal være sikker på afgangstidspunkterne, bør man tjekke rejseplanen.dk, opfordrer Martin Sort Mikkelsen.

Banedanmark oplyser, at der er sket et dæmningsskred ved jernbanespor lige ved stationen i Tolne.

Derfor etableres der lørdag en midlertidig understøttelse af jernbanesporet, så togtrafikken kan genoptages søndag morgen. Dog må tog kun passere stedet lige ved Tolne Station med maksimalt 40 km/t, men det ventes ikke at medføre forsinkelser.

Mandag vil Banedanmark sørge for at få udbedret dæmningsskredet helt, så tog igen kan køre med normal hastighed på hele strækningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden