Tyverier

Varevogn stjålet tæt ved politistationen

To personer fra Sæby er nu sigtet for tyveriet

Politistationen i Frederikshavn ligger tæt på det tidligere posthus, hvor der lige nu er en større renovering i gang. Mandag blev en varebil stjålet fra byggepladsen.
Politistationen i Frederikshavn ligger tæt på det tidligere posthus, hvor der lige nu er en større renovering i gang. Mandag blev en varebil stjålet fra byggepladsen. Arkivfoto: Henrik Bo

FREDERIKSHAVN/SÆBY: Mandag skulle lokalpolitiet i Frederikshavn ikke bevæge sig langt væk fra politistationen, da der blev anmeldt et tyveri af en varevogn.

Politistationen i Frederikshavn er i øjeblikket nabo til en større byggeplads, da man er ved at renovere det tidligere posthus. Og her forsvandt der i løbet af dagen en varebil.

Tyveriet skete ved, at tyvene havde været inde i en skurvogn og havde fundet nøgler. Derefter var de kørt afsted med en bil, der holdt parkeret lige udenfor skurvognen.

Tyveriet blev opdaget klokken 15, og da politiet fik anmeldelsen, sendte de straks en beskrivelse ud til patruljerne.

- Ved 16-tiden bliver bilen observeret på en adresse i Sæby, og det fører til, at vi efterfølgende kan få fat i to personer, som vi nu har sigtet for tyveriet, siger Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Frederikshavn.

De to, der er sigtet for brugstyveri af varebilen, er en 46-årig mand og en 33-årig kvinde - begge fra Sæby.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden